onsdag den 23. april 2014

Avokado mash med smuldret feta og karse

Jeg ved ikke om det er gået nogens næse forbi, at jeg for nyligt var i Singapore og Bali. En væsentlig del af turen levede jeg som en anden hobbit og fik ofte både morgenmad og "elevensies" samt frokost og aftensmad af flere omgang på en dag. Nå ja, foruden alle de snacks og bubble teas jeg skulle fortære ind imellem.

Jeg har spist masser af god mad på min tur, og har taget billeder af de fleste, for hvor andre måske nyder at se egne billeder af landskaber og solnedgange, så elsker jeg at se billeder af min (og andres) mad. Så da en af mine yndlingsmadbloggere Sofies Spisekammer, postede et billede på Instagram af en avokadomad med feta (@sofiesspisekammer) fra en af de restauranter, jeg også hang ud på, da jeg var på Bali var det lige en tur ned af memory lane. Og meget sulten.

Jeg er hjemme med skoldkopperamt Rosa, som sover sødt efter at have været oppe til over midnat pga. den dumme kløe. I går var jeg i København hele dagen og trængte derfor til en god morgenmad.

Jeg har altid avokadoer og feta på lager, så jeg lavede på få minutter min egen version af en morgenmadsklassiker.
Avokadomash med smuldret feta og karse
Det eneste du skal bruge er:
 To stykker rugbrød
 En moden avokado
 Feta efter lyst
 Lidt karse.
  1. Mos en avokadoen direkte på rugbrødet (det dur kun, hvis den er moden)
  2. Smuldrer feta ud over 
  3. Drys med karse
  4. Et voila! Spis og nyd.


tirsdag den 15. april 2014

Voksen 2.0

Der var engang, da jeg læste, boede i egen lejlighed, havde lejlighedsvise kærester, arbejde på café og i bund og grund følte mig sådan rimelig voksen. Også selvom jeg jævnligt fik et lille tilskud fra mine forældre til at klare mig for - og alligevel syntes, at det var lidt svært at få enderne til at mødes.

Efter jeg har fået børn og vi købte hus i forstæderne for længe siden har voksenheden lige fået et nøk opad. Ikke fordi jeg ikke har fattet at jeg har ansvaret for mere end at skifte mine egne underbukser, men også de vilde engles og at der er en ikke uvæsentlig husleje, der skal betales hver måned. Det sker bare af og til, at det bliver ekstra tydeligt, at det liv jeg levede præ-børn og nu post-børnefødsler er virkelig anderledes.

Ved godt, at jeg lige havde en fri-uge for nylig, hvor jeg på alle måneder nød frugterne af, at mine unger nu er så store, at de i princippet sagtens kan undvære deres mor i et stykke tid, hvis hun bare har virkelig gode gaver med hjem, og hvem hænderne op - hvem ville ikke nyde en uge, hvor de kunne lægge med fødderne oppe på denne helt igennem over-the-top-uvirkelige måde.

Nå, men hvis man i et kort øjeblik tænkte, at man måske kun var semi-voksen, når dette kan forekomme, så skal man bare underskrive et bjerg af papirer omkring hussalg og -køb og tage en dag i Dinoland sammen med en håndfuld unger med overvægt af dem på 4 år og under. Mine ører ringer stadig. De synes alle det har været den mest fantastiske dag af dem alle, og derfor er jeg også ret godt tilpas.

Men hvor ironisk er det ikke, at man ligefrem skal have et stempel (til den nette som af 89 kr. (- gisp), hvor at dokumentere, at man har ret til at sidde stille/trøste børn/gå rundt og holde øje med at ens egne børn ikke splitter stedet ad. Stempler hører natklubber og den slags til. Sgu da ikke legeland aka helvedes forgård.

Denne voksne kommer til at savne sine blå klinker,
når hun flytter over i sit endnu-mere-voksne-hus.
Under alle omstændigheder, kan vi så ikke blive enige om, at der er flere versioner af at blive voksen, og at de fleste af os, kun er nået til voksen 2.0-stadiet?

Tal mig endelig efter munden uden at jeg tigger jer om det. Pleeaaaaaase!

lørdag den 12. april 2014

Syndige Rocky Road stykker

Jeg var med Miriam til hendes første skolefest i onsdags. Det var en stor oplevelse for hende, og jeg indrømmer blankt at jeg var helt rørt, da jeg så, hvor spændt og glad hun var både forud for  og under festen.

Der var arrangeret fællesspisning i hendes klasse. Miriam ville gerne have evergreenen herhjemme "pasta med spinatsauce" med. Egentlig skulle man kun have én ting med, men jeg havde virkelig lyst til at lave noget sødt, så det blev til de her ultranemme "Syndige Rocky Road stykker".

Børn kan sagtens være med til at lave dem - dog skal du i det tilfælde være forsigtig med chokoladen, der bliver skoldende og kalkulere med et stort svind i de tørre ingredienser ツ



Det skal du bruge:
   4 Snickers - skåret i mindre stykker
☆   2 dl saltede peanuts
☆   2,5 dl Rice Krispies
☆   125-150 g mini marshmallows*
☆   500 g god, mørk chokolade**
☆   1 spsk rapsolie
  1. Bræk chokoladen i mindre stykker, tilsæt olien og smelt det langsomt over vandband
  2. Lad den smeltede chokolade køle af i 10 min.
  3. Imens blander du de tørre ting sammen i en stor skål - det er her meget vigtigt at smage på alle ingredienserne.
  4. Når chokoladen er afkølet lidt hælder du det over de tørre ting og blander det godt sammen. 
  5. Hæld det hele op i en lille bradepande foret med bagepapir, smør det jævnt ud og stil det på køl til det hele er blevet fast. 
  6. Skær ud i mindre stykker og enjoy!
Tips til indkøb

*Haribo laver mini-marshmallows, ellers kan du købe farvede i Tiger-butikkerne
**Jeg fandt en "Cooking Chocolate" i Lidl med 52% kakao i til omkring 21 kr. for 200g. 

Med overhængende risiko for at lyde som en madsnob, så har jeg altid tænkt at Lidl kun havde discountvarer af værste skuffe. Halleluja, jeg har taget fejl, de har virkelig mange gode og økologiske varer.  

Tips til at pimpe stykkerne

Voksenudgaven: tilføj 1 del rosiner udblødt 1 dag i god, mørk rom, sammen med chokoladen.
Dessertudgaven: skær i små stykker, bland i god, oprørt vaniljeis og stil i fryseren igen. Skal lige tø lidt inden servering.

torsdag den 10. april 2014

Skoldkopper in da house

OK - så sagde vi jo lige, at jeg kom hjem fra min solo-tour for en tre ugers tid siden, og at jeg har siden da har brugt min tid på:

1) at være syg
2) at have syge børn
3) at have en syg mand
4) at sælge sit hus (!)*
5) at købe et nyt hus (!)*
6) at tale med advokat, bankrådgiver, mægler, sælgere
7) at passe mit arbejde efter bedste evne
8) [indsæt uendelighedstegn her]

I mandags startede en ny sygdomscyklus herhjemme. Først blev Kasper (alvorligt mande)syg og måtte blive hjemme fra arbejde. Kl. 11 ringede børnehaven og fortalte, at de mistænkelige knopper Clara havde haft siden aftenen før, var blevet til regulære skoldkopper. Eftersom der gennem længere tid, har været en regulær epidemi i pigernes børnehave, er det ikke overraskende at det sker lige, når alt andet i vores liv også gør.

C ligner her på tredjedagen en bumset teenager, og det er voldsomt ubehageligt for hende, da de klør afsindigt. Det kan godt være at skoldkopper er ufarlige og kun sker én gang, men for hulen, de er virkelig ikke sjove for nogen.

Miriam havde omkring en million af dem, da hun stadig var blebarn, og vi inspicerer hver dag Rosa og håber på, at hun får dem nu her. Men man kender vel sine børns sygdomscyklus og jeg er helt 100 på at enten ville hun få det efter 1,5 dage - ellers først efter et par uger. Må indrømme at jeg måske også gerne vil have et par dages søvn inden jeg igen skal trøste et ulykkeligt barn, der føler trang til at klø sig selv til blods over de skoldkopper.

Hvis jeg skal nævne én god ting, ved kun at have ét sygt barn, så er det at både min mand og jeg har har haft nogle sjældne, men kærkomne alenehyggestunder med Clara, hvor hun har været 100% i centrum. Herhjemme sker det desvære lidt for sjældent, når man er en af tre søskende.

Det er de små ting -ing?

En fordel ved skoldkopper er,
at ens forældre er åbne for at man får lov til
at se iPad sent om aftenen i sofaen.
*Skal nok fortælle meget mere, når det hele er på plads, men vi glæder os helt vildt til at få meget mere plads!

søndag den 30. marts 2014

Fik I hjælp til tvillingerne?

Jeg er netop kommet hjem fra en ni-dages rejse til Singapore og Bali. Rejsen var en gave fra min mand til mig, så jeg kunne besøge min veninde, der bor derude med sin familie.

Det har været en fantastisk oplevelse at komme væk fra den trygge hverdag herhjemme. Men i
disse dage, hvor hverdagen har igen har ramt mig med arbejde, vasketøj og indkøb, der ikke ordner sig selv, føles det meget surrealistisk, at jeg overhovedet har været væk.

Derude, er det meget almindeligt, at man har hushjælp, der bor hos familien. Når det er sådan noget, man kun selv har drømt om, er det en meget uvant situation, at morgen- og aftensmad bliver serveret for en. Hjemme hos os sker det altså kun, hvis der kommer et pizzabud.

Min veninde og jeg var i løbet af mine ferie, på en forlænget weekend på Bali. Bali ligger en knap tre timers flyvetur fra Singapore, og min veninde mente, at jeg trængte til sol, strand og sommervejr efter en lang vinter herhjemme. Hun kunne ikke have valgt et bedre sted til mig. Øen er gudesmuk og solnedgangene tager pusten fra en. Vi var desuden heldige at kunne bo hos en ven af familien i en dejlig villa med direkte udgang fra soveværelset til poolen. Behøver jeg sige, at jeg flere gange måtte knibe mig selv i armen over mit held.

En aften på Bali var vi ude at få et par drinks med vores vært og hendes veninder. Det var et dejligt sted med lækre drinks og endnu en smuk balinesisk solnedgang over Det Indiske Ocean. Vi havde alle to-tre børn.  Jeg sad og talte med en af dem om, at jeg som tvillingemor ofte skal svare på de samme spørgsmål, når jeg fortæller, at vi har enæggede tvillingepiger. De fleste er interesserede i at høre, om vi kan kende forskel, om de tænker helt ens og om de har et særligt sprog, som kun de to forstår (for de interesserede er svarene: ja, nej og nej).

Jeg fortalte også, at det ikke var ualmindeligt at folk enten lufter deres egen angst for selv at få tvillinger, eller at de stiller ret intime spørgsmål omkring undfangelsen af pigerne. Det er nemlig åbenbart er meget vigtigt for mange at vide, om om undfangelsen er sket i dobbeltsengen eller på en fertilitetsklinik. Det grinede vi meget af, hvorefter hun med gravalvorlig mine spurgte mig: Fik I så hjælp?

Jeg tror ikke, hun opdagede, at min underkæbe nærmest ramte glasset med den mojito, jeg sad med, da ordene var sluppet ud af hendes mund. Jeg tog en smilende grimasse på og hørte mig selv fortælle, at det var sket uden hjælp. Nu så hun pludselig helt forkert ud i hovedet og med et undskyldende smil sagde hun: ”Nej, det jeg mente var, fik I ikke hjælp derhjemme med tvillingerne. Havde I ikke en barnepige?

Aha! Hun var rent faktisk ligeglad med, hvordan de var blevet til, men ville vide, om vi havde fået hjælp til det praktiske i hjemmet. Da jeg svarede nej, , så hun nærmest medlidende ud og bestilte på stedet en ekstra drink til mig.  

Det har været en stor oplevelse at træde ud af hverdagens trummerum, og jeg må indrømme, at jeg på intet tidspunkt savnede hverken børnenes natteroderi, vaskemaskinens summen, madpakker eller de daglige beslutninger om aftensmad og indkøb hertil. Alligevel var det dejligt, at komme tilbage til et liv, der godt nok ikke indeholder nok hushjælp eller kølige drinks ved stranden, men netop det fravær gør, at når det en sjælden gang sker nyder jeg det i fulde drag.

Klumme i Århus Stiftstidende fredag d. 28. marts 2014
Poster generelt for få billeder af pigerne.
Se lige hvor små og skønne de (også) var som nyfødte (Rosa th).
Og så gik der lige knap fire år...
Med puddelfrisurer og mors læbestift på. (Rosa th)

mandag den 17. marts 2014

#5 - Forsinket jetlag

Vi kom tilbage til Singapore fra Bali i nat. Jeg lå i min seng omkring kl. 01, men faldt først i søvn ved to-tiden.


Indtil nu har jeg været pænt forskånet for jetlag, men i dag kan jeg næsten ikke hive mig selv op. Klokken er over 11 herude og alle, på nær deres husholderske er enten i skole eller på arbejde.

Jeg burde stå op og tage et bad, men jeg er helt gået i stå og min krop orker ikke flytte på sig. Det er vist naturligt nok efter fem dage med mange oplevelser og en tidsforskel på syv timer. Men alligevel - der er stadig mange ting jeg skal nå at opleve og gaver til ungerne der skal købes.

Uden for regner det. Der har været slem tørke i Singapore siden jul, så regnen er tiltrængt. Det er egentlig en kærkommen ændring fra den lumre hede, der ellers er herude - og godt for de smukke planter i byen.

Nå, nu må jeg hellere komme i gang, så jeg kan suge de sidste oplevelser ud af min ego-ferie.


Udsigten fra mit værelse i lejligheden på 17. sal på denne regnvåde dag.

Location:East Coast Road,Tanjong Katong,Singapore

søndag den 16. marts 2014

#4 - Bye bye Bali

Sidder i lufthavnen på Bali og venter på det fly, der skal tage os tilbage til Singapore. Vi skal først flyve 21.35 og lander i Singapore omkring midnat. Min veninde skal arbejde tidligt i morgen, så det bliver en hård omgang for hende.

Jeg har haft overraskende lidt jetlag på denne tur, men jeg synes jeg kan mærke tidsforskellen lidt nu. Det kan muligvis også hænge en lillebitte smule sammen med at vi har været længe oppe og har siddet på terrassen og drukket Bintang-øl og sludret til sent hver aften.

Bali er fantatisk. Det er smukt, kaotisk og afslappende på samme tid. Jeg har spist lækker mad, drukket af kokosnødder og købt en masse lækkert tøj (at det er sommertøj og det åbenbart rusker og regner gider jeg ikke lige tænke på nu).

Vi har fået full body massage to gange på tre dage og været på møbelindkøb. Jeg ville ønske jeg havde styr på told og fragt, for så havde jeg storshoppet og fået det sendt hjem. Der er så mange smukke ting herude - og ikke kun det skrammel, som ofte importeres.

Det er en helt særlig luksus at kunne bo privat hos folk, der kender øen godt, har eget hus og kender de gode steder at tage hen. Jeg kan ikke lige forestille mig at det kommer til at ske på samme måde igen, så jeg har værdsat og nydt i fulde drag.

Selvom jeg savner min familie og mærker et lille stik i hjertet, når vi taler i telefon sammen, så indrømmer jeg også gerne, hvor skønt det er ikke at have ansvaret for andre end sig selv.



Location:Badung,Indonesien

Vil du læse mere?

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...