fredag den 10. september 2010

Et stort arbejde - ikke et hårdt arbejde

Puha - jeg er næsten kun lige kommet i gang med min blog, og allerede er der gået lang tid siden sidste indlæg. En gylden regel i blogsammenhæng er, at hvis man ikke er nogenlunde stabil i at få skrevet indlæg, så gider ingen følge med. Det svarer lidt til at vente på noget i postkassen og troligt gå ud og se efter, men når det ikke kommer bliver man bare skuffet og måske en kende irriteret, indtil det endelig dukker op (medmindre PostDK har forlagt det). Eftersom ingen endnu læser denne blog, så gør det ved nærmere eftertanke ikke så meget, for ingen sidder og holder vejret efter mit næste indlæg (hvis du gør er du nok lidt blå i hovedet nu - eller trænger til at få noget andet at gå op i).

Mine piger holder mig beskæftiget og jeg har ikke været meget ude den sidste tid. Som en af mine nye "tvillingebekendte" sagde for nyligt, så er det et stort arbejde - ikke et hårdt arbejde at være mor til tvillinger. Jeg er tilbøjelig til at give hende ret, for der er nok at se til med sådan et par små tutter i huset, men jeg ville gøre det om igen, hvis jeg bliver spurgt (godt nok skal jeg ikke have flere børn, så det må blive et retorisk svar). Men uanset om det er hårdt eller ej, så er jeg træt, når vi om aftenen har lagt tre børn til at sove, og der endelig er lidt tid til at lave "voksenting". Jeg har masser af indlæg, der venter på at blive skrevet, men ingen energi til at gøre det.

Her ligger mine mindste prinsesser og får deres eftermiddagslur i karaten. 

Mærket er en Mountain Buggy, som er utrolig nem at komme omkring med. De er efterhånden ved at være så store, at de snart skal ud af liftene og vi skal have sat klapvognsdelen på. Jeg er spændt på, om jeg fortsat er lige så glad for vognen, når de i stedet skal ligge i voksiposerne der. Vi har sat et Lascal Buggyboard på, så den store, kan stå der, når vi går hjem fra vuggestuen. Smart og praktisk og hun elsker at stå der. Vognen er et tilløbsstykke i vuggestuen - lidt pga. tvillingerne, men især pga. brættet, som høster mange blikke og spørgsmål. Der kan stå to små børn på samme tid og jeg har et par gange givet et lift hjemad til et af de andre børn. Folk vi møder på vejen, der ikke kender os, ser ud til automatisk at tænke: TO hold tvillinger under tre år - godt det ikke er os! Ingen har endnu sagt noget, men et andet blogindlæg må handle om, de kommentarer (på godt og ondt) vi har fået ifht. både at vente tvillinger og at have tre børn under tre år. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Vil du læse mere?

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...