lørdag den 30. oktober 2010

Daddy Daycare

Jeg har været på endnu et kagekursus i dag, og imens har Kasper holdt skansen herhjemme. Personligt får jeg nærmest åndenød ved tanken om at være alene med alle tre tøser i længere end et par timer. Mest fordi jeg er bekymret for om jeg kan opfylde alle behov uden al for megen gråd og tænders gnidsel.

Kasper er af en anden støbning og han overrasker mig gang på gang, når han er alene med pigerne. Ikke fordi jeg ikke tror han kan magte opgaven, for det tænker jeg ikke to gange over (hvilket selvfølgelig ikke afholder mig fra at drukne ham i anvisninger om "korrekt håndtering" af pigerne (læs: min måde at gøre tingene på)... I know - det er pinligt). Det der gang på gang overrasker mig er, at selvom han har hænderne fulde, så har han en evne til at finde på sjove ting, som jeg aldrig ville gøre (nok fordi jeg har travlt med at udforme og følge mine egne dagsplaner, der ville være en militær operation værdig).

Da han startede på barsel med Miriam i september 2008 gik der ikke mange dage, før de afholdt daglige teselskaber med hendes bamser og dukker på hendes værelse, lavede babyforhindringsløb i stuen eller spillede trommer med spisepinde på vaskebaljen og papkasser. Hun var ni måneder og fattede bjælde hvad et teselskab var, men jeg var vildt imponeret og slappede lidt mere af ved tanken om at skulle overlade roret derhjemme. Hun kvitterede for farens opfindsomhed ved at kravle dagen efter, han var startet på barsel. Møgunge.

I dag var jeg knap nok kommet ud af døren, før der var dømt Daddy Daycare, og superfar havde bygget en kæmpehule af sofaens puder og vores mega aktivitetstæppe, hvorefter Miriam "flyttede ind" med bamser, dukker og puslespil.
Kuk kuk - du må gerne kigge ind




Jeg fik desuden dette billede fra happy dad, der serverer frokost med assistance fra lille hjælper.
Liquid Lunch til minierne
















Det var bestemt ikke dårligt, at komme hjem til en glad mand, der var ved at hænge et puslebord op i badeværelset, mens alle unger sover sødt i deres barnevogne udenfor. 

Og mig... Tjae, dagens bedrift var et par babysko og en elefant. Jeg synes lidt de ligner et par mini-radiobiler med snørebånd og Miriams kommentar til elefanten var... Den ser ked ud af det mor. Haha. 
Dagens bedrifter:
To radiobiler og en depressiv elefant


1 kommentar:

  1. Your currеnt ρost has confirmeԁ necеssary
    to me personаlly. It’s extremеly informative anԁ yοu're naturally extremely well-informed in this region. You possess exposed my own eye for you to various views on this specific topic using interesting and reliable content.

    my web site http://wood.mendelu.cz/

    SvarSlet

Vil du læse mere?

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...