torsdag den 7. oktober 2010

En måned frem og to tilbage

I tirsdags rundede pigerne fem måneder. Det "fejrede" vi ved at tage til babyfest sammen med min tvillingemødregruppe og deres dejlige unger. Clara og Rosa er de ældste og de yngste er fra juli. Når man kigger på de andre babyer, så kan jeg ikke forstå, hvor tiden er blevet af allerede. Clara lå på et aktivitetstæppe og pillede ved legetøjet, med "lille" Alfred ved siden af sig. Han er tre måneder og en stor og nysgerrig dreng, men selvom han var meget optaget af hvad Clara lavede med sine hænder og legetøjet, så kunne han ikke selv styre sine små arme i den rigtige retning. Det var tydeligt at han gerne ville, og han så ud som om han tænkte: hvordan mon hun gør? Jeg havde slet ikke lagt mærke til, hvor meget pigerne faktisk kan styre hænderne nu.

Når man er på barsel er tiden nemlig en underlig størrelse. Jeg har det ofte, som om jeg blinker med øjnene, og så er der gået endnu en uge og pigerne er vokset endnu mere. At det er fem måneder siden jeg sad med to spæde trunter i armene og til nu - det er virkelig skørt.

Da de var helt nyfødte kan jeg huske, at jeg tænkte: bare de var en måned gamle, så ville jeg vide, hvem de var, og hvordan deres rytme var. Dage og nætter flød ud i et, og jeg delte nætterne op i forskellige intervaller. Mellem 24-02 var stadig først på natten, og afbrydelser her, var ikke så slemme. Mellem 02-04 var grumme. Her er det meningen at man skal sove - medmindre man er ung og ude og brænde krudt af på dansegulvet, men det er tortur at sidde med to små spædbørn i armene uden at ane om de er sultne, utilpasse, bare skal have en ren ble eller vil hygge. Tiden mellem 04-06 er igen til at holde ud, for nu begynder morgenen at nærme sig, og det er OK at begynde at overveje at stå op og overveje at lave sig en trippel espresso for at ryste søvnmanglen af sig for en stund.

Nu hvor de er fem måneder kender vi hinanden. De sover i nogenlunde faste intervaller om dagen, og om aftenen kommer de i seng ca. 19.30 og få normalt en enkelt optankning om natten (+ alle de sutter jeg fisker op rundt omkring i sengen i løbet af natten og skal finde den rigtige mund til. Det er lidt ligesom at spille "fiskespil" i mørket - blot skal jeg ikke hive sutten ud igen, det klarer de selv). De smiler, griner og pludrer og er nogle ganske sociale små piger, der begynder at få øjnene op for hinanden og deres storesøster. Vi skal heller ikke længere være så nervøse for om de bliver mast eller taber hovedet, hvis Miriam er omkring dem - tværtimod får de små julelys i øjnene, hvis hun er tæt på - også selvom hendes begejstring ville kunne lokke flagermus til i tonehøjde.

Men når tiden går så stærkt, så kan jeg godt tage mig selv i at ønske at vi var to - måske tre måneder tilbage i tiden. For med den kendskab jeg har til dem nu, ville jeg kunne nyde spædbarnstiden endnu mere, fordi den ikke ville være præget af samme usikkerhed omkring deres behov.

Heldigvis er der mange fede oplevelser i vente med den alder de har. Snart skal vi i gang med grødcirkus, snart kan de sidde og før vi får set os om kravler de, skubber bøger ind i reolen, rejser sig ved alle ting og flytter hjemmefra.... oh no. Atten år er jo ingen tid! Stop tiden, jeg vil af (sammen med min familie).

Jeg sætter lige et før og nu billede ind af prinsesserne. Kan også høre at Clara ikke synes hun skal sove mere. Så jeg må ind og være mor igen :)

Her er de helt nyfødte. Clara (tv)

Og nu fem måneder gamle. Rosa (tv)

1 kommentar:

Vil du læse mere?

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...