fredag den 8. oktober 2010

En ny dag truer

Er der nogen, der kan huske filmen En ny dag truer med Bill Murray og Andie MacDowell i hovedrollerne fra 1993. Det er den hvor vejrmanden Phil (gen)oplever den samme dag igen og igen og igen. Sådan kan det til tider føles at være på barsel...

En typisk dag ser nogenlunde sådan ud*:

  • Ammer i sengen
  • Står op og skifter ble x2 
  • Får alle tre piger i tøjet
  • Morgenmad og tandbørstning til Miriam
  • Kysse farvel og sende Mr. Wack og Miriam ud af døren  
  • Pigerne får første lille lur
  • Jeg spiser morgenmad og hælder kaffe ned for at komme op over snegletempo
  • Pigerne vågner
  • Ammer, skifte bleer, leger, give flasker
  • Pigerne sover
  • Hente Miriam i vuggestue med pigerne i barnevognen
  • Pigerne vågner
  • Ammer, skifte bleer, leger med alle tre piger, ammer
  • Pigerne får powernap mens aftensmaden gøres klar
  • Aftensmad står på bordet kl. 18 (sharp!) for ikke at Miriam går kold (læs: i flitsbue)
  • Ammer, bader pigerne (dog ikke hver dag), i nattøj, hygger og godnat flasker
  • Pigerne puttes (alle tre)
  • Mor og far går kold på sofaen og ser (ofte) dårlige serier eller surfer efter alt og intet

OMG - sådan en dag ser kedelig ud på skrift... I filmen forsøger Bill Murray talrige selvmordsforsøg og kaster sig ud i forskellige eskapader for at undslippe sit trummerum. Så kedelig er min dag trods alt ikke.

Jeg må indrømme, at jeg for det meste nyder dagene, stille som de ofte er, for i og indimellem alt det rutineprægede, så er der jo alle de gyldne øjeblikke, hvor jeg virkelig værdsætter det privilegium, det er at gå hjemme med mine børn, mens de er så små. Nå ja, og så er der jo al krydderiet med mødregrupper, veninde- og familiebesøg, ture ind til byen osv.

Men i morgen skal jeg noget helt for mig selv - uden børn. Og hold da op, hvor jeg glæder mig til at komme lidt ud. Jeg skulle gerne få noget at fremvise her på bloggen efter i morgen. For sevan det er spændende, hvad jeg disker op med hva'?

(*for ikke at blive upopulær herhjemme, må hellere lige tilføje, at Mr. Wack også er involveret i morgen, eftermiddags og aftenaktiviteterne (amning undtaget :))

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Vil du læse mere?

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...