onsdag den 24. november 2010

Dengang du blev født...

Hvert år på min fødselsdag synger min mor den samme (og efterhånden halvgamle) sang for mig: Rikke... I dag er det xx år siden jeg lå med slemme, slemme veer og var ved at føde dig.

Jeg har faktisk altid syntes, at det var sådan lidt underligt, når hun fortalte det til mig hvert år. A la come on mor, ikke igen! Godt nok har jeg i Overlevelsesguide til mødre lige læst Jesper Juul sige, at det er enormt vigtigt for et barn at have en historie, og det kan jeg kun være enig i, men lige dén del af min historie, har jeg altid haft sådan et lidt akavet forhold til. Én ting er at jeg har ligget inde i min mors mave - en anden er tanken om, hvordan jeg entrerede denne verden. Jeg har det lidt på samme måde, som ved tanken om at min mor læser med på min blog. Jeg kan ikke huske, hvem der skrev det, men jeg læste et eller andet sted om en, som håndterede samme situation meget voksent - ved at stoppe fingrene i ørerne og sige LALALALALALALALA! Det synes jeg var sjovt. Ikke at jeg skriver noget, hun ikke må læse (det må du godt mor), men det er nok bare mere tanken om at hun er min mor og læser med - med mor-øjne.

Men bum bum bum... Miriam fylder tre år i morgen. Store lille pige. Og hvem hørte jeg sige følgende til hende på vej hjem fra vuggestuen i dag? Lille skat, er det  ikke skørt at tænke på, at i morgen er det TRE år siden du kom ud af mors mave? Hvortil hun svarede: Ja, så var du på hospitalet og jeg sagde waaaah og lavede lååårt. Øh ja. På en måde. Og så fortalte jeg ikke mere om, hvordan hun blev født, men vi talte om, hvordan hun havde været en lækker lille basse med tykke ben og masser af hår - ligesom Clara og Rosa, Ja og spiste mad af mors brøster, konkluderede hun, og spurgte, om hun måtte få et stykke tyggegummi, når vi kom hjem. Fint. Ikke nødvendigt at tale mere om det med en snart tre-årig, hvis største ønske er en tyggegummimaskine. Sådan en nanoputudgave af de rædsler, der står i større supermarkeder og lokker med deres farvestrålende E-nummer-fyldte kugler. Kan købes i Bog & Idé for 29.95 kr. Suk.
Den snart 3-åriges
største ønske















Nå, men summa summarum. Man bliver mærkelig af at få børn. Og får årligt et akut behov for at inddrage dem i, hvordan de blev født. Også selvom de har en alder, hvor de ikke fatter en bønne af, hvad det vil sige at blive født endnu - og når de gør, synes de sikkert hurtigt det er en gammel traver, som mor fyrer af hvert eneste år. Og sikkert en smule pinligt. Hvorfor er det egentlig at fædre ikke får samme behov for at fortælle sin poder om den dag han blev far? Min far har ikke fortalt noget. Måske er han stadig i chok?

2 kommentarer:

  1. Tja... Det er vel fordi man ikke rigtig bliver far (eller mor for den sags skyld), den dag barnet kommer til verden. Jeg tror i hvert fald, at det er en proces, som starter i samme øjeblik, hvor man begynder at overveje at blive forældre og vel egentlig aldrig rigtig slutter. Fx var min første tanke, da jeg blev indbudt til mit livs første forældremøde, da Simon var 1½ år: Gad vide om mine forældre kan den dag... :)

    Til gengæld er det at føde sit barn en helt central og definerende begivenhed for kvinden, hvor de fleste oplever, at være udenfor sig selv og alligevel mere i egen krop end nogensinde før eller siden. Og det er altså en oplevelse, som kvinden har alene. På den måde, er fødslen (ligesom døden) en ensom begivenhed, fordi ingen kan gøre det for dig. Og derfor har vi brug for at fortælle historien igen og igen. Fødselsfortællinger er jo universelle, men bliver (vistnok) kun fortalt af kvinder og som regel også kun for andre kvinder.

    Nu er du jo antropolog, i hvert fald delvist, så mon ikke du burde få bestilt Sheila Kitzingers fantastiske Rediscovering Birth og Ourselves as Mothers hjem til Mårslet Bibliotek... :)

    SvarSlet
  2. Aaah D - det er da det, sådan en skabsantropolog som jeg skal - de kan komme ud og ligge på badeværelset sammen med al min anden "mom-lit" :) Jeg ender med at have et helt bibliotek derude (og besøgende tror jeg har mere end almindeligt gang i maven, hvis de ikke kender mig og mit "refugium").

    SvarSlet

Vil du læse mere?

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...