tirsdag den 16. november 2010

Et ufrugtbart forhold

Badeværelset er blevet min helle. Kasper og jeg har en stiltiende aftale om, at når man er på badeværelset, så har man ikke ansvaret for at lytte efter faldne sutter eller ønsker om vand. Jeg kan godt finde på at gå derud om aftenen og så bare sidde helt stille uden at skulle noget, men med min mobil, et blad eller som nu, en bog. På badeværelset kan jeg slappe af fra mig selv og min automatpilot, der får mig til at pile afsted, hvis en af pigerne siger den mindste lyd.

Jeg er gået i gang med at læse bogen Den gode barsel af Nina Kirstine Brandt Jacobsen. Dvs. jeg har lagt den på badeværelset og prøver at skimme et par linier, når jeg alligevel er derude. Hånden på hjertet, så er jeg ikke kommet ret langt, og jeg læser den nok mest, som de fleste orienterer sig på en hjemmeside, man skimmer siden med øjnene for at se, om der er noget der fanger ens interesse og bladrer/klikker sig så ellers videre på jagt efter noget der fænger. Der var lige et citat i bogen, der fængede mig i dag. En mor til to siger om sin barsel:

Ville gerne det hele, hjernen ville, mens kroppen fulgte ikke med - og der var konstant dårlig samvittighed. Håret var fedtet, mascaraen hang fra i går, hængerøv og ingen bh på - og opvasken sejlede, blespanden blev ikke tømt, og måske blev en enkelt vask klaret..." (Den gode barsel, s.40)

Oh but it is so true. Min hjerne og krop opgav al form for samarbejde i det øjeblik, jeg gik på barsel. Hjernen blev den strenge indpisker, der forsøger at banke kroppen til at gøre en helt masse ting, som kroppen for sin vis gerne vil, fordi den kan se værdien i at gøre det, men som den bare er for træt til at udføre.

Jeg har masser af planer og ønsker om at lave en helt masse mens pigerne sover i løbet af dagen og om aftenen. Jeg vil arbejde på min blog og få hjemmesiden skudt i gang, sy babytøj, gøre Clara og Rosas værelse klar, læse bøger, rydde op i tøjskabet, ringe til veninder, lave julekalender, planlægge Miriams 3-års fødselsdag, lave madplan for ugen, få trænet...

Men når dagen er omme har jeg måske lavet et blogindlæg og så ellers været husmor for resten. Alt imens min hjerne skriger til min krop, at nu må den satme da til at komme i sving, den når jo ingenting. Pyha, det er faktisk slet ikke noget frugtbart forhold de lever i i øjeblikket. Aner ikke hvordan man kommer det til livs. Måske finder jeg et svar, hvis jeg bladrer lidt mere i bogen...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Vil du læse mere?

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...