På eksamensbeviset fra 2005 står der cand. mag i informationsvidenskab og etnografi fra Aarhus Universitet. Jeg har indtil for nyligt haft min gang i forskellige it-virksomheder og haft jobs som bl.a. konsulent og projektleder. Et par dage før graviditetstesten viste bragende positiv med truthønerne startede jeg i nyt job som fuldmægtig hos Aarhus Universitet, hvor jeg vender tilbage til i slutningen af februar 2011. Drømmer hede drømme om en tilværelse som selvstændig med fleksible arbejdstider, en høj indkomst og masser af tid til min familie og mig selv - nå ja, og om at de sidste graviditetskilo forsvinder sammen med kejsersnitpølsen, sammenhængende søvn over tid og status quo på rynkesituationen.
Bloggen her fungerer som talerør for mig selv i forbindelse med min barsel. Desuden er det et spædt forsøg på at lave en oversigt over, hvilke tilbud der er til forældre på barsel i Århus. Du skal kunne finde informationer om, hvor du kan amme dit barn, varme flaske og mad, skifte ble, drikke kaffe med barn på skødet, dyrke yoga, gå til babyrytmik osv. Kort sagt en hjælp til at færdes i byen. Du kan læse mere om, hvorfor jeg synes dette er en god idé lige her. Jeg har brug for input til, hvad man kan lave, så ligger du inde med viden, der kan være nyttig for andre mødre og fædre på barsel, så send mig endelig en mail på rikke@voresbarsel.dk.
PS! Det her er min digitale legeplads, så bær over med mig, når der løbende omrokeres på elementer, farver, indhold m.m. Jeg håber på et senere tidspunkt at tilbyde et mere overskueligt design og bedre brugervenlighed, men med tre børn under tre og konsekvent afbrudt nattesøvn, så blev Rom nok bygget hurtigere færdig end denne blog.
![]() |
C'est moi flankeret af Rosa (tv) og Clara |
Super blog. Super inspiration. Og super skønt (og SUPER nødvendigt) ind i mellem at blive bekræftet i, at alt det man aldrig havde forestillet sig selv tænke, sige, være eller gøre faktisk er fuldstændig normalt - og i virkeligheden temmelig morsomt... når man sådan ser det lidt udefra!
SvarSletEr selv århusiansk 77'er med 4. maj datter og fuldmægtig stilling at returnere til om et par måneder, så bloggen er lige i øjet.
Keep up the good work :-)
Ej, 1000 tak for din søde kommentar. Det er da lige til at gøre en god dag endnu bedre :) Hvor sjovt at din datter er fra 4. maj - det er mine tøser også. Så har vi begge været helt rundt på gulvet på Skejby samme dag :)
SvarSletSkriv endelig, hvis du falder over noget du tror andre kan få glæde af i Århus.
Kh Rikke