lørdag den 20. november 2010

Shit - der er to!

Det er næsten ikke til at forstå at det kun er et år og et par dage siden at første scanning på Skejby viste det her:

Rosa (tv - og oprejst) og Clara (henslængt lækker)
på deres første fotosession
For det utrænede øje ligner det jo nok bare nogle lyse klatter på noget mørkt papir. Men da jeg lå og kiggede på skærmen lige da scanneren havde ramt min mave, så var min første tanke: Shit! Enten er den totalt deform eller også er der to!?" Og et splitskund senere konstaterede scanningsdamen, at hun kunne se to små hjerter blinke derinde. Jeg begyndte at græde med det samme ordene havde forladt hendes mund, og da hun spurgte, om det var en god eller en dårlig nyhed, fik jeg bare hikstet "det veeeed jeg ikke" og umiddelbart derefter fik jeg med grødet stemme fremstammet: "jeg vidste det jo godt..." Hendes søde kommentar var: "Der ligger ingen her og får at vide at de skal have tvillinger, som ikke har haft det på fornemmelsen". 

Spørg mig ikke hvorfor, jeg havde bare haft tanken om tvillinger i hovedet så mange gange, og også nævnt det for min familie og veninder mange gange i løbet den første tid. Underligt, for jeg blev ikke hurtigt stor, kastede op i lårtykke stråler eller sov 24-7. Tanken dukkede bare op igen og igen. Men indtil scanneren viste, at den var god nok, havde jeg slået det hen med, at det jo var en ny graviditet, måske en dreng, og hvad man ellers bruger som argument, når man er nygravid og har det pænt underligt. Godt nok kastede jeg ikke op, men jeg følte det, som om nogen havde parkeret en rusten cykel i munden på mig. Smagen ville bare ikke forsvinde og blev kun lindret let af enorme mængder af Stimorol med lakridssmag.

Jeg skal være helt ærlig og sige, at vi (og især jeg) var i en tilstand af chok i begyndelsen. ENÆGGEDE TVILLINGER. WTF? Hvad er odd'sene lige for det. Det er ikke arveligt og ikke koblet til kvindens alder (i det mindste tak for det). Jeg tudede nærmest det første døgn, fordi jeg synes, det var så synd for mig, os og især Miriam. Hvorfor lige os!? Jeg havde lige glæder mig til endnu en nem og ukompliceret graviditet, men det jeg kendte til tvillingegraviditeter, så var det noget med at være i skærsilden de første 6-7 måneder, og så ende i en slags helvede hvor man fødte alt for tidligt og skulle være indlagt i månedsvis med mikroskopiske, udsatte børn. Og hvordan skulle vi lige klare en langvarig indlæggelse det med en pige, når måske kun lige ville passere to år, hvis de kom for tidligt? For at det ikke skal være løgn tænkte jeg også at det var så urimeligt, at vi så var nødt til at få en grim bil, for at kunne have alle vores børn og udstyr deri. Og hvor var det synd for Miriam. Og for mig. Der ville blive stor og grim og få en forfærdelig graviditet.

Efter et par dage hvor det havde bundfældet sig lidt, blev jeg også nogle gange sådan lidt euforisk opstemt. Hvor sindssygt - tvillinger! Især Mr. Wack var mega-sej. Han er ukuelig optimist og smilede bare endnu bredere, da vi fandt ud af at der var to. Er ret heldig med at have en mand, der ser bægeret som halv fuldt, når hans b(r)ed(e)re halvdel nok har en tendens til at se det som halvtomt (suk). 

Nå, men lad mig runde dette blogindlæg af med at sige, at mellem den første scanning og de næste 25 der fulgte, nåede jeg at fortryde de negative tanker noget så bitterligt - mange mange gange.

3 kommentarer:

  1. Hej Rikke
    Dejligt indlæg.Jeg selv går meget og tænker på, "den gang vi fik at vide der er 2", i disse dage og især det trælse forløb vi havde indtil julen 2009. Heldigvis er der jo hos os begge kommet dejlige sunde raske børn ud af det:).
    Kh Kristine

    SvarSlet
  2. Wow, hårene rejste sig lige i nakken da jeg læste overstående. Husker selv, da vi fik det af vide. Allerede i uge 7. Tvillinger, og enæggede. Jeg havde præcis som dig, også haft fornemmelsen. Der er ingen tvillinger i familien, og eftersom de er øko-skabt, så var der ingen forøget risiko. Men jeg husker tydeligt at jeg cyklede en tur dagen inden skanningen og tænkte. "Jeg føler sådan at der er 2, men nej, det er jo totalt usandsynligt. Men alligevel. Tænk hvis der er".

    Mali (trofast læser)

    SvarSlet
  3. Hej igen Mali. Endnu engang tillykke med dine to prinsesser. Vildt at I allerede fandt ud af det i uge 7 - det er lang tid du har kendt dem allerede :) Og meget pudsigt at du også havde tænkt tanken om at der måske var to... Mange tror jo altid at det er sådan noget der sker for andre ikke :)

    SvarSlet

Vil du læse mere?

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...