fredag den 3. december 2010

Besøg af sundhedsplejerske

I dag har jeg haft besøg af sundhedsplejersken til en snak om kost og pigernes trivsel. Må indrømme at der er stor forskel mellem den type møder og til dem, jeg tidligere har holdt i arbejdsøjemed. Til gengæld er jeg topmotiveret hver gang, når det gælder Clara og Rosa. Eftersom vi har fået tvillinger, har sundhedsplejen her hvor vi bor været søde til at følge lidt ekstra op på os.

Selvom det ikke var meningen at pigerne skulle måles og vejes, så tog hun sig tid til det. Tror det var mine store våde hundeøjne og logren, der gjorde udslaget. Vi har nemlig ikke nogen vægt længere, den gik i stykker under min graviditet (hmm), så det var faktisk lidt spændende hvad basserne vejede. Til 5 måneders undersøgelsen vejede Clara 7,2 og Rosa 7 kg. Selvom Rosa blev født som den største (3450g) overhalede Clara (3330g) hende hurtigst, og igennem længere tid var der en vægtforskel på knap 500 gram på dem. På det sidste synes jeg dog at Clara er blevet lidt af en sværvægter. K er begyndt at kalde hende for basso supra (whatever that means), og når hun (næsten) sidder er der nogle ordentlige lårbasser og en badering til at holde på hende. Rosa er heller ikke nogen mini, men hun er bare ikke nær så stor.

Det var rigtig hyggeligt med besøget. I virkeligheden kan jeg jo bare kaste et blik på mine unger og konstatere at de nok ikke dør af sult de næste par dage, de prøver at møffe rundt på gulvet og vil have fat i alt med deres små "busy fingers". Alligevel bliver jeg vildt stolt, når "fagfolk" kigger på mine unger og fortæller mig at de er helt perfekte. På en eller anden måde bliver søvnløse nætter og sutte-fiskeri lige det mere overkommeligt.

Nå, men for at gøre en lang historie kort, så blev pigerne målt og vejet og fundet for lækre. Rosa placerede sig solidt på 9 kg og 71cm og Clara landede på 9,7 kg og 71 cm. Haha. Så er der ikke noget at sige til, at vi synes, hun er blevet større. Hun har taget 2,5 kg på de sidste to måneder. Det er lidt sjovt, at der er så meget forskel på søskende. De ligner Miriam helt utroligt meget, da hun var baby. Men hun vejede til sammenligning kun 9,1 kg da hun var et år. Nu kan hun også nøjes med en ært om dagen (ligesom sin far), hvorimod både C & R har appetit på livet (som deres mor). Jeg har ikke så meget erfaring med enæggede tvillinger (kun mine egne), men jeg havde faktisk troet at de også ville følges ad vægtmæssigt.

Nu hvor de er blevet så store, så bliver de ikke længere pakket ind i en stofble (som storken kan have i næbbet), men fik foldet stofbleen rundt om armene, så de hang ligesom i en kran. 

Rosa hænger til tørre
Min lille sumobryder Clara

I morgen bliver de syv måneder. Det betyder, at jeg nu bliver jævnligt bliver spurgt, om jeg snart skal tilbage på arbejde... Don't mention the war. 9 ud og 10 dage er jeg bare slet ikke klar. Godt at det først er i slutningen af februar, og til den tid er de begyndt på rugbrødscirkusset, hvilket kan få selv den mest hardcore barselsafhængige mor til at tælle dagene til arbejdslivet starter igen.

2 kommentarer:

  1. haha hvor ser det sjovt ud! I lååvveee it!

    SvarSlet
  2. Ja, de billeder skal de nok blive glade for, når de er teenagere... Verdens pinligste forældre - det bliver os!

    SvarSlet

Vil du læse mere?

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...