lørdag den 18. december 2010

Bræksyge

Der har ikke været særlig festligt hjemme hos os de sidste par dage. Natten til fredag begyndte Rosa at kaste op og kunne ikke holde noget i sig i mere end to minutter af gangen. Lille stakkel. Hun tog det heldigvis i stiv arm uden et kny, men hvor er det bare hårdt at se sit lille barn kaste galde op fordi, der ikke er mere at komme efter i maven. Tidligt i går morges var det så min tur. Heldigvis nåede jeg ud at hilse på den store porcelænskop, for ikke at bidrage til den allerede voksende mængde af overbrækket vasketøj, der lå spredt over huset. Hverken Rosa eller jeg var mange sure sild værd i går. Heldigvis kunne K arbejde hjemmefra, ellers ved jeg ikke hvordan jeg var kommet igennem dagen. Dagen før havde jeg haft planer om at holde Miriam hjemme, så vi kunne bage kagemænd og koner, men den plan måtte parkeres ret så hurtigt.

Prøvede at sove da pigerne sov, men da det frøs næsten -8 uden for sov begge piger indenfor. Clara var i hopla og sov kun små lure. De sover bare bedst udenfor. Indeklimaet var nok heller ikke det bedste med vores dårligdom. I morges vågnede jeg og følte mig frisk igen, og stod op med alle ungerne og bagte brusebadsboller. Også Rosa virkede frisk, selvom hun ikke sagde så meget. Clara og Miriam kunne man ikke mærke noget på. Derfor aftalte jeg med K at jeg kunne tage ind til Århus for at ordne julegaver.

Fatter ikke hvorfor jeg aldrig får det lært. Hvorfor vente til elvte time med at købe gaver? Og hvorfor ikke bare bestille hele baduljen online? Det er så uendeligt meget nemmere, men næ nej, spare et par kroner på porto for i stedet at bruge flere mandetimer på at stå i kø og forsøge at holde pulsen nede under 160. Fååårk, der var mange mennesker og dum som jeg, startede jeg med at gå i Ren Kost i Jægergårdsgade og købte den halve butik som jeg så kunne slæbe rundt på resten af tiden. Tilmed smittede posen så meget af, at mine hænder blev helt blå. Lignede en af dem fra Avatar da jeg kom hjem, for jeg skulle jo af og til stryge håret væk fra panden og klø mig lidt på næsen med småklamme hænder af snevejret.

Jeg fik da købt nogle gaver. Og det var vel meningen med det hele. Det tog fire timer fra jeg tog afsted og til jeg var hjemme. Det var ca. en fjerdedel så lang tid som da jeg fødte Miriam, men det er lige før jeg hellere ville gøre det igen end stå i flere køer med (andre) julesure østjyder + opland.

Nå, men status da jeg vendte snuden hjem var, at Rosa og Miriam var friske, men Clara havde kastet op to gange. Selvfølgelig - dominoeffekten. Havde det været en ganske almindelig lørdag var det helt fint, men vi skulle allesammen ned til mine forældre i trekantsområdet og sove, da vi skal til barnedåb i morgen hos et par af vores bedste venner det er hjemme på juleferie fra Singapore, hvor de ellers bor. Mine forældre skal efter planen passe Clara og Rosa, mens vi tager Miriam med. Må indrømme at jeg ikke føler mig som årets mor, da jeg stoppede en bræksyg datter i en autostol og drog afsted. Heldigvis sov hun det meste af tiden og kastede ikke op.

Nu er alle pigerne puttet på mit gamle værelse. To weekendsenge og en gammel træseng står to skridt og en halvlukket dør fra mig med deres dyrebare indhold. Hvis jeg spidser lidt ører kan jeg høre alle tre pigers åndedræt derinde. Den ene hvæser lidt, den anden snorker svagt og den tredje er dyb og rolig... Bliver helt afslappet af at lytte til dem og har næsten glemt at jeg skal have vasket noget tøj, for at have noget at tage på i morgen. Pigernes har jeg selvføgelig styr på. Vi havde pakket bilen med nok tøj til at Clara kan brække sig non-stop indtil 2011. Eneste joker er, hvis Miriam overtager stafetten inden vi når hjem i morgen aften. Orker næsten ikke skulle hjem til det bombekrater vi efterlød, som flød med rent vasketøj, der var delvist foldet af en 3-årig for at holde hende beskæftiget mens vi hhv. tørrede bræk op og pakkede bilen.

Føler mig så magtesløs, når mine børn er syge. Jeg må indrømme, at jeg ikke har specielt lyst til at overtage deres sygdom, for i går følte jeg mig næsten ligeså syg, som kun en mand kan være det. Men det er stadig ikke rart ikke at kunne gøre dem raske. Er desuden virkelig taknemmelig for, at jeg har kommer tilbage til et arbejde ned barnets 1. og 2. sygedag, for sygdom kommer ikke samme dag, heller ikke selvom de er enæggede tvillinger. Ville ellers være meget praktisk, for så kunne man ligesom få det hele af vejen på én gang.


Ikke mere snak om sygdom. Jeg håber på at Clara lukker og slukker efter sin omgang.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Vil du læse mere?

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...