onsdag den 29. december 2010

Når sød musik opstår

Når man lige har fået et barn og bruger størstedelen af sit liv på at pleje det (dem), så er det nemt at henfalde i selvmedlidenhed over det sociale liv, man engang havde, men tilsyneladende har forladt for altid samtidig med at bekymringer om et andet menneskes spise- afførings- og søvnvaner (eller mangel på samme) rykkede permanent ind i ens liv.

Men når man efterhånden begynder at grave sig ud af sin barselshule, får mødregruppe og ungerne på et tidspunkt begynder i institution, så åbner der sig en hel ny verden. Med børn har man nemlig en enestående mulighed for at lære nye mennesker (læs: familier med børn) at kende. Børn er nemlig den perfekte ice breaker og der er ikke noget der kan bringe forældre (og måske især mødre) sammen, som poder der leger godt sammen. Jeg får faktisk et kæmpe mother's high af at se Miriam lege særlig godt med andre børn (ja ja, jeg kender altså også fornemmelsen af at være et nanosekund fra at udvikle mig til frådende løvemor, hvis et andet barn sætter tænderne eller kløerne i mit barn, men det er en anden snak). Men altså et ret stort kick over, at jeg tilsyneladende ikke er i gang med at opfostre et sociale afstumpet menneske, på trods af at vi nærmest ikke så andre end hendes far og min mødregruppe, de første mange måneder af hendes liv.

Vi har været meget heldige at flere af vores gode vennepar har fået børn samtidig som os, så vi ikke har mistet dem. Men det, at mange af dem desværre ikke bor lige i nærheden, gør, at flere af os nærmest har gennemgået en hel graviditet uden vi har nået at få set hinanden. Det gode ved det er, at siden vi alle har børn er der ikke et løftet øjenbryn over det. Tiden er bare knap og behovet for at flytte sig langt efter aftaler er der bare ikke. Det fede ved at have sit barn (og snart alle tre børn) i institution i lokalområdet er, at der er andre forældrepar som også elsker at se netop deres barn udvikle sociale kompetencer og spæde venskaber henover drabelige, tårevædede kampe om, hvis tur det er til at have Thomas Tog toget eller skrigeture efter at x eller y for gud-ved-hvilken-gang har hældt en spand sand i håret på dem udenfor.

Og når man nogle gange er heldige at observere børnene samtidig, ja, så opstår der altså nemt "sød musik", som gør at man sammen får lyst til at dele en lasagne og en Teletubbies-dvd. Og laver legeaftaler mellem jul og nytår, hvor ungerne kan brænde krudt af, mens mødrene slubrer kaffe med Thiese minimælk og bekræfter hinanden i at det faktisk er helt i orden at barrikadere sig på badeværelset med et dameblad eller bruge 20 minutter i bilen på parkeringspladsen ved Brugsen eller en rasteplads på at læse det, inden man kører hjem til vasketøjsbunker i samme højde som snemasserne på Bornholm, aftensmad der ikke laver sig selv, og børn der bider i møblerne efter en lang dag i institution. Eller holder nytårsaften sammen. Og meget andet.

Det er en anden slags socialt liv end dengang man ikke havde børn, men hvor er det bare fedt at møde mennesker, som man nok ellers ikke ville have fundet sammen med fordi man ikke færdedes de samme steder. Win-win for både forældre og børn.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Vil du læse mere?

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...