torsdag den 9. december 2010

Sirenerne

Jeg troede, jeg var smart i går morges (allerede der burde alarmklokkerne have ringet). Ville gerne nå et bad inden min mødregruppe kom på besøg, og tænkte at pigerne kunne sidde i deres vippestole på badeværelset imens. Det har de gjort før uden problemer, og jeg tænkte, at det sikkert ville være meget sjovt for dem. Jeg fik da også shampoo i håret og prøvede så at lege tittebøh samtidig med, ved at trække badeforhænget for og fra. Det gik fint. Indtil de rent faktisk kiggede på mig. Måske var de ikke videre imponerede over min bare krop i helfigur. De stak i hvert fald i et kollektivt hyl, med tårer og hiksten til følge og var helt utrøstelige begge to. Lidt svært at trøste og skylle shampoo ud samtidig, skal jeg hilse og sige. Det hjalp heller ikke, at jeg viklede mit hår ind i et håndklæde, før jeg kunne hjælpe tage dem op. De kiggede nærmest på mig med panik i øjnene. Hvem er du? Hvor har du gjort at vores moar!!!??? Samtidig stod jeg også midt i et klassisk tvillingedilemma: Hvem skal man trøste først? Jeg tror det dilemma fortjener sit helt eget indlæg, men udvælgelseskriteriet denne gang var: hvem græd først? 

Når gode råd er dyre og pigerne de græder, så går jeg altid i (mor)mor-mode og tænker: De er nok sultne. Så mig ind og amme to styk grædefærdige trunter. Mælken hjalp lidt på humøret, men da jeg skulle have dem ud af nattøjet startede sirenerne igen - og altså ikke af den slags, der kan lokke mænd på afveje. Mere af den slags, der medfører akut barselssved hos moren (lidt træls, når man lige har været i bad).

Da jeg havde skiftet to styk hylende og vridende sirener og kunne udelukke, at de var ved at dø af sult eller havde fyldte bleer, tænkte jeg langt om længe: måske er de trætte? (Og det skal lige tilføjes at de havde taget deres morgenlur kort tid forinden). Så ind i seng med dem, og selvom jeg tænkte, at det nok ville betyde rod i søvnregnskabet senere på dagen, så var der ikke rigtig noget alternativ. Og halvanden time senere tog jeg to glade og tilfredse små sirener op, som kan få mig til at følge dem til verdens ende med deres tilfredse pludren og skønne grin.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Vil du læse mere?

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...