mandag den 27. december 2010

Skal du have flere børn?

Må indrømme at jeg indtil for 1½ uge siden faktisk ikke var så afvisende for at skulle prøve en "runde" mere, når jeg er blevet stillet spørgmålet. Men den sidste tids maratonsygdom har gjort mig noget mere forbeholden. Og vi kæmper stadig med sygdom hele raden rundt. Eneste med jernhelbred er Miriam, som stadig holder fanen holdt. Clara er holdt op med at brække sig og feberen er væk, men næsen løber. Til gengæld er faren og Rosa syge igen. Med snot og feber. Søvn er noget vi får i nøje afmålte doser. Min hedeste fantasi er at sove bare seks uforstyrrede timer. Men det er også hvad det er lige nu. En fantasi. Noget der aldrig synes at komme til at ske. Og er der ikke noget med, at når man har sagt, hvad man ønsker sig, så går det ikke i opfyldelse? Eneste trøst jeg har er, at der er andre derude i samme båd som mig. Jeg ved, I er der. Det må I være, ellers er det bare ikke fair!

Så nej. Jeg skal ikke have flere børn. Sådan. Spørgsmål besvaret. Tag lige og bank mig i hovedet med det, hvis jeg på et tidspunkt får nok søvn og begynder at fable om noget andet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Vil du læse mere?

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...