tirsdag den 21. december 2010

Tvillinger på Aftenshowet

Tilfældigvis zappede jeg lige over på DR og så genudsendelsen af Aftenshowet fra i går. Jeg ser det normalt aldrig, da det altid falder sammen med at vi spiser aftensmad. Kl. 18. Sharp!

Og tilfældigvis var de lige i gang med et tema om tvillinger, da Kronprinsesse Mary vist menes, at nedkomme med sine i den nærmeste fremtid. Jeg synes altså det er ret spændende. Der findes selvfølgelig en masse litteratur om tvillinger, men det er altså meget mere spændende at se nogle i levende live - også selvom det kun er på tv. Og høre om dem. Jeg kan slet ikke få nok.

Og de "medbragte" tvillinger Hjalte og Matilde. Mums! Kunne dog ikke lade være med at trække på smilebåndet af Mads Steffensens spørgsmål: De ligner jo hinanden, men har de forskellige personligheder? Den første del af spørgsmålet var lidt sjovt, for det var en dreng og en pige, men det er et helt klassisk spørgsmål, som tvillingeforældre bliver mødt af. I den nærmeste fremtid kommer jeg med et bud på dette i forhold til Clara og Rosa. Ved ikke om jeg kan svare på det, men jeg er i hvert fald nysgerrig efter at læse mit eget bud.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Vil du læse mere?

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...