mandag den 24. januar 2011

Dét der med at skille tvillinger ad...

Puha, det her bliver et af de indlæg, der bliver svære at skrive, for det rammer lige ned i et af mine ømmer punkter. Bær over med mig, hvis jeg væver eller bliver lidt for rørstrømsk.

Når talen falder på tvillinger, er der mange forskellige holdninger til om man bør holde dem sammen eller skille dem ad. Før jeg selv fik to (pragt)eksemplarer af slagsen, må jeg indrømme, at jeg rystede lidt på hovedet af forældre, der ikke valgte at skille dem ad, når de skulle starte i institution eller skole. Come on, de skal da lære at blive selvstændige! Min tante har tvillingedrenge og da de skulle i skole insisterede de på, at de skulle gå sammen - selvom skolens princip var at skille dem ad. Jeg rystede også på hovedet. Hvor gak gak kunne man være?


Som med så meget andet, så skifter man nemt mening, når man selv står med nallerne i nælderne og jorden pludselig drejer den anden vej rundt. Vi har fået plads i vuggestue til Clara og Rosa 1. marts, hvor de starter i samme institution som Miriam. Der er kun en vuggestuegruppe i huset, så det var nemt at vælge. Havde valget været der, var der ikke tvivl i mit sind. Vi havde ikke delt dem. Bare tanken om at de skal tilbringe størstedelen af deres vågne timer sammen med pædagoger i stedet for en af os giver mig gåsehud. Man skulle jo ellers tro, at jeg var lidt mere cool, når det ikke var første gang, og de har jo hinanden. Men det er jeg ikke. Jeg synes det er angstprovokerende og skræmmende, at de snart skal ned i det virvar. For selvom det er et fantastisk sted, så er det jo bare noget helt, helt andet.

Der er flere tvillingepar i huset, men det er første gang, de får tvillinger af samme køn - og ovenikøbet enæggede. Det giver jo potentielt nogle udfordringer, for hvad nu hvis de ikke kan kende forskel på pigerne? Det er jeg hundeangst for. Hvad nu hvis de bare begynder at omtale dem som tvillingerne. Det hader jeg, og jeg har siden de blev født gjort et stort nummer ud af at kalde dem "Clara og Rosa", selvom jeg godt har kunnet se på andre, at de synes jeg var emsig. Men hvis generne vil, at de på sigt kommer til at blive kloner af hinanden, så synes jeg bare, at det var vigtigt at "opdrage" omverdenen til at kalde dem ved navn. Selv synes vi jo at det er nemt at kende forskel på dem. Og jeg trøster med med, at langt de fleste der kender dem, siger det samme. Jeg gør faktisk også et stort nummer ud af, at klæde dem forskelligt på, selvom jeg må indrømme at min forkærlighed for symmertri og struktur af og til får det til at krible efter at gøre det lidt ens. Hele den del af tvillingeforholdet må blive et selvstændigt indlæg.

Egentlig er det jo lidt mærkeligt at jeg på den ene side vil gøre alt for at holde dem sammen - og på den anden side, vil jeg ikke have, at folk kalder dem tvillingerne. Når jeg tænker over det, har jeg faktisk slet ikke været ude af huset med hverken Clara eller Rosa alene. De er altid sammen, og det er måske derfor tanken om at skulle skille dem er hård for mig. Måske gør jeg dem en bjørnetjeneste, men jeg håber, at det i øjeblikket er med til at give dem en tryghed, at de aldrig er alene.

Jeg har ikke fornemmelsen af, at de ikke kan undvære hinanden, men de får rigtig meget ud af at være sammen. En ny veninde, der også har tvillinger sendte mig et link til en artikel fra Vores Børn, der handler om tvillingeforholdet. Noget af det jeg hæftede mig mest ved var udsagnet om, at samfundets fokus på individualitet og selvstændighed i høj grad smitter af på tvillingeforældre. At vi er bange for, at skiller vi dem ikke af, bliver de ude af stand til at begå sig i verden. At vi fokuserer mere på det potentielt problematiske i tvillingeforholdet i stedet for at værdsætte den tryghed, der er i at have et andet menneske så tæt på.

Og det citat jeg bed allermest mærke i var Problemet i forhold til tvillinger er, at der er opstået den misforståelse, at det at være selvstændig betyder, at man er fuldstændig uafhængig af andre. Det er jo ikke rigtigt. At være selvstændig betyder at man kan stå i en gruppe og være stærk i sig selv. Pyha - det håber jeg virkelig, for hvilken mor eller far ønsker at foretage valg på sine børns vegne, som skader dem på sigt?

Som altid et meget langt indlæg fra mig. Der er bare så mange tanker forbundet med det hele. Jeg ved jo godt at de er tvillinger og altid vil være det, men de er jo også to helt enestående små piger, der nok deler gener, men også er helt unikke og individuelle. Ligningen er på ingen måde 1+1=1. Hvilket også kræver sit helt eget indlæg, hvis dette ikke skal ende med at blive vor tids Krig og fred i omfang.

Tak fordi du læste med så langt. Hvis du selv har tvillinger eller har holdninger til dette indlæg, vil jeg sætte pris på din kommentar. Jeg kunne godt bruge lidt feedback på emnet.

Ens og alligevel forskellige
(Forsiden af "Bogen om tvillinger" af Joan Grønning)


7 kommentarer:

  1. Jeg har ikke tvillinger, men jeg tror altså heller ikke, at jeg ville skille dem ad. Jeg tænker, at de nok skal blive selvstændige individer og finde på hver deres, men indtil da vil de have hinanden og det en tanke/idé/følelse jeg rigtig godt kan lide.

    Det eneste jeg ville gøre anderledes var at sørge for de ikke fik ens tøj på. Men hvem ved om jeg ændrer mening, hvis jeg en dag får tvilling. Altså sådan rent hypotetisk off course ;)

    SvarSlet
  2. Tøhø - jeg tror der er mange "hypotetiske" tvillinger derude - især som nr. 3-4 i en børneflok ;)

    Må få lavet et indlæg om det med tøjet i nærmeste fremtid. Min mormor er sikkert også meget interesseret i at få min forklaring på, hvorfor de ikke skal gå ens klædt. "Jamen, de er jo TVILLINGER".

    SvarSlet
  3. Jeg har gået og tænkt over det her indlæg lidt tid. Som du ved har jeg ingen tvillinger, men har jo fornøjelsen af at være gift med en og jeg har da også enæggede fætre, som faktisk sov i samme seng til omkring konfirmationsalderen.

    Når jeg har tænkt så meget over det, så er det fordi jeg faktisk aldrig har forstået den, der idé, om at skille tvillinger ad. Nu bliver jeg sådan lidt ifavn-agtig (tilgiv mig), men forudsætningen for selvstændighed er for mig at se tryghed. Når børn er trygge tør de bevæge sig ud i verden og undersøge deres omgivelser. Og baseret på min meget lille tvillingestikprøve, så vil jeg mene, at tvillinger netop giver hinanden tryghed. Det kan selvfølgelig godt betyde, at de i deres tidlige barndom bliver meget sammentømrede, men som de bliver ældre, vil de garanteret udvikle hver deres interesser, personligheder og venskaber med andre børn. Og jeg tror også, at de fleste tvillinger på et eller andet tidspunkt begynder at protestere mod at blive behandlet som en enhed. Fx fortæller Rasmus om, hvor vred han blev, når han i teenageårene blev spurgt "Og hvordan går det så med jer?". Ligesom han og Jesper også insisterede på at være Onkel Jesper og Farbror Rasmus for deres niecer.

    Mine enæggede fætre sov som sagt sammen til de var ret gamle, men der var ikke noget at gøre: De ville være sammen. Og de delte mange interesser og er i dag også indforståede på en måde, som andre ikke rigtig begriber. Man kan bare se det på dem! Men de er alligevel meget forskellige personligheder nu og læser forskellige fag på universiteter og har også hver deres kæreste, selvom den ene af dem, på et tidspunkt som barn, funderede over, om der mon nogensinde var en, der ville have dem. Og i dag kan jeg også kende forskel på dem, men det kunne jeg faktisk ikke, da de var yngre. Når jeg skal være helt ærlig, så er jeg faktisk lidt misundelig på dem: Tænk at have så nært et bånd til et andet menneske, som man har kendt hele sit liv.

    Jeg kan dog komme i tanke om en situation, hvor det kunne være relevant at skille tvillinger ad, og det kunne være i tilfælde, hvor der var en uhensigtsmæssig dynamik imellem dem. Fx ved, at de altid konkurerede, eller den ene var meget dominerende eller lignende. I sådanne tilfælde kunne det måske være en god idé, at give dem muligheder for at have deres "eget", hver for sig.

    SvarSlet
  4. Som altid er det kloge ord fra dit tastatur Ditte. Det glæder mig at dine fætre trods alt fandt hver sin kæreste. Det andet bliver vist også hurtigt noget rod.
    - Tak fordi du tog dig tid!

    SvarSlet
  5. Hej Rikke - hvis du vil læse hvad jeg sys, har jeg lige begået et lignende indlæg på min blog, og faldt efterfølgende over dette indlæg. Jeg linker til din side her, håber det er ok :) kh. S

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Sandra - det er da altid OK. Og en fornøjelse at du kan bruge det til noget :)

      Slet
  6. Mine 3-årige tvillingedrenge er begyndt på hver deres stue i børnehaven. Det er nok møg logistisk, men de er bedre til at være sammen herhjemme, hvilket vejer rigtig meget for. For det har trukket tænder ud.

    Pædagogerne mente at de ville have godt af at blive skilt, så de kunne få plads og ro til at være den de er, uden at den anden er der hele tiden og var på nakken af den anden. De andre børn så dem som Oliver og William, og ikke de individer de hver især er - derfor anbefalede de den mulighed.

    Og det har været rigtig godt.

    SvarSlet

Vil du læse mere?

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...