Det har været en helt almindelig og hyggelig dag. De små og jeg sov til næsten halv otte. Ingen af dem havde fået mælk i nat (wuhuu!), så jeg ammede dem i sengen, før jeg tog dem med ind til Miriam og K. Normalt får de grød som det første, men jeg var eksploderet inden næste måltid, hvis jeg ikke havde ammet dem. Det er både fordelen og ulempen ved at dobbeltamme, for der er (næsten) altid mælk nok - og meget af den, selvom de ikke længere ammer så meget mere.
Da de havde sovet minilur (efter at have været vågne i 1 time) gav jeg dem grød. Jeg sprang over det lave gærde (det eneste jeg kan få røven over alligevel) og gav dem noget "instagrød", så jeg kunne nøjes med minimal opvask - og som bonus var der lige varmt vand til "instakaffe" til mig også. Jeg gav dem i et anfald af overskud et par "jakker" fra Ikea på, så de kunne få lov til at sidde og smatte lidt med noget af grøden. Egentlig er jeg mest til at give dem maden selv, og undgå svineriet, men jeg mindes at Miriam havde nogle af sine hyggeligste stunder ved bordet, når hun fik lov til at røre ved maden også. I forvejen synes Clara og Rosa, at noget af det sjoveste "legetøj" er plastikskåle og -snapseglas fra Ikea. Min mor fortæller også hver jul, hvordan jeg som barn efter en særlig stor gavehøst tilbragte det meste af aftenen med at hænge min mormors mundservietter op på en snor med klemmer, for at tage dem ned og folde dem sammen. Pigerne har også en kæmpe kurv med legetøj, som de på ingen måde kan overskue indholdet i. Det meste er, bilder jeg mig ind, arvelegetøj fra Miriam... Keep it simple er vist et motto, jeg burde tage til mig... nahhh, det så kedeligt.
De fik lov til at sidde med hver deres tallerken, som de så gjorde deres for at få kastet på gulvet hurtigst muligt. Det er den eneste rigtige retning. Ned. Og det skal helst sige et ordentligt brag. Så sidder de der med deres to kridhvide tænder og ligner små julelys. Se hvad jeg kan mor. Jeg kan slippe og det larmer! Mens det står på, er det ret hyggeligt, men jeg skal være ærlig og sige, at jeg samtidig får nervøse trækninger om mundvigen, når jeg kan se at den nedeste hylde på bogreolen skal have en omgang med kluden efterfølgende, for at tørre grød væk.
Jeg tog et par billeder med min mobil af "grødhovederne".
![]() |
Rosa sekundet før tallekenen ryger på gulvet |
![]() |
Hvorfor har du holdt det her skjult for mig mor? Det er jo sjovt! |
Nu er klokken passeret 22 og jeg tror og håber at Rosa sover fast nu. Jeg skal i gang med at have pakket lidt sammen til i morgen, hvor jeg skal mødes med min
Hej Rikke. Kiggede efter en barsels-blog, og faldt over din. Jeg har nu læst 76 indlæg, og kan nok ikke forsvare at sidde klistret til skærmen længere, eftersom jeg egentlig er på arbejde... Men jeg vender helt sikkert tilbage for at læse mere om dit liv med dine dejlige unger.
SvarSletMvh Karen.
Hej Karen. Tusind tak for dine søde kommentar. Den er jeg rigtig glad for. Imponerende at du kunne holde koncentrationen til så mange indlæg. Respekt! /Rikke
SvarSletLæste resten med det samme jeg var hjemme fra job. Og nu er der kommet et nyt indlæg, som skal læses mens jeg er til forelæsning...
SvarSletKaren.