Det eneste gode der kommer ud af sygdom synes at være et reduceret taljemål. På negativ-siden prikker det virkelig til den dårlige samvittighed, for de sidste par dage har jeg vist nået niveauet under zombiemor, og jeg ved ikke, hvad jeg skulle have gjort,
Miriam er den eneste herhjemme, der holder skansen ifht. sygdom nogenlunde. Hun hoster dog som en gammel værtshusgæst og snottet løber, så i morgen skal hun have en hjemmedag sammen med pigerne og jeg. Jeg glæder mig, for så kan jeg måske få en smule aflad for min mentale fravær de sidste par dage.
Men når vi engang alle har haft hinandens sygdomme herhjemme, så forventer jeg, at vi alle kommer ud med jernhelbred. Spørgsmålet er bare hvor længe det varer, for jeg lider efterhånden ret så voldsomt at socialt underskud.
Rikke for pokker! Fatter ikke hvordan du holder positivhuen på hovedet mens du vegetere på sofaen! Kan evt. sende kinesisk the af kvalmende kvalitet??
SvarSletOg rigtig skide meget god bedring
SvarSlet