Ka' man være en karl om æ nat...

Jeg er som sædvanlig træt, men for en gangs skyld af hel egen fri vilje. Jeg troede slet ikke at nytåret ville blive noget særligt, men jeg endte med at gå i seng kl. 04 efter at have danset og skrålet klokken var lidt i feeeeeem - sig uhh uh med Rasmus Seebach nok hundrede gange og insisteret på, at vi skulle spille Katos Desert Walk ligeså mange gange (dog uden synderlig held - lousy dj vi havde) og drikke shots af DUKTIG glas fra Ikea. Jeg ammer stadig - og mest om natten, så det var faktisk begrænset, hvad jeg fik indenbords med procenter i, men jeg genopdagede en lille snert af Rikke-før-børn. Det er ikke så ofte hun lader hilse på sig, men det er dælme befriende, når hun gør. Hun går ikke ret højt op i hjemmelavet økologisk babymad eller bletilbud, heller ikke i blokpolitik eller boliglån, men hun er festlig og frem for alt fløjtende ligeglad med, at hun snart skal op og lave grød, skifte bleer, lave puslespil og forsøge at mønstre en vis form for morevner, når hun desværre ikke kan ligge i sengen hele dagen med savl ud af mundvigen og hele tredje sæson af The Wire kørende som baggrundstapet. Men som en bekendt engang sagde på drævende jysk: Ka' man være en karl om æ nat, så ka' man os' være en karl om æ daw! 

Der er ikke så meget at sige - jeg elsker nytår. Især at den kollektive fornemmelse af at nu vender vi et nyt og ubeskrevet blad - eller hvad man nu gør i disse papirløse og digitale tider. Jeg har nytårsfortsæt og ved at jeg kommer til at bryde de fleste (regelmæssig træning, tomt slikskab og madplaner for blot at nævne nogle få), men det er ligesom ikke nytår uden. Til gengæld får jeg ikke længere nedtur over ikke at have nået dette og hint i det forgangne år. Efter jeg har fået børn - og især efter tredoblingen af børneflokken i år, så er min tilgang mere vi-når-det-vi-når, og fred være med det, så længe vores familie hænger godt sammen.

Clara og Rosa sender lige et lille nytårshej herfra. Glæder mig til at tilbringe 2011 med dem. De virkelig nogle søde tøser. Klarede hele nytårshalløjet uden problemer. Jeg ammede dem hver to gange undervejs, men hverken på trods af at det lød som en krigszone udenfor, så lod de sig ikke mærke med noget. Rosa har været lidt pylret i dag og Clara kastede faktisk op to gange i formiddags, men ellers har de været så søde. De finder sig i næsten alt, som regel med et stort savlende smil. Check lige frisuren på dem. De er ved at få hår igen, men de har konstant morgenhår og ligner lidt forpjuskede fugleunger - altså nogle ret velnærede nogle af slagsen.

Godt nytår fra de morgenfriske piger Rosa (tv) og Clara