onsdag den 23. februar 2011

De unge mødre

Jeg indrømmer gerne, at jeg har været en trofast seer af De unge mødre. Især da jeg var gravid med Miriam slugte jeg programmerne med stor fornøjelse, forundring og forargelse. Det var nok den blanding, der tryllebandt mig uge efter uge. Ihvertfald havde jeg lyst til at give Camilla fra Mou en bjørnekrammer og sige det nok skulle gå, at ruske Malou Stella og bede hende få fingeren ud og give Christina fra Amager et minikursus i madlavning så hun kunne variere menuen "kylletter med pommes" i det daglige.

Så blev jeg mor for første og anden-tredje gang og så ikke programmet så ofte mere. Af og til slår jeg alligevel over på Kanal 4 (eller hvad den nu hedder) og mærker lige et sus af den gamle begejstring, hvis jeg kan se det lige er gået i gang eller starter efter reklamerne.

I går havde Mr. Wack fået fodboldsfeber, og da det er den eneste feber mænd ikke tror de skal dø af, men rent faktisk liver gevaldigt op ved, havde han forladt matriklen for at råbe som en hulemand og kloge sig på spillets gang med andre ligesindede. Det passede mig fint, så kunne jeg nemlig spise alt det slik jeg ville uden løftede øjenbryn. Og bestemme over remoten!

Tilfældigt slog jeg over på Kanal 4 og så at De unge mødre startede der. Blev selvfølgelig glad og forventede at se de samme typer som Camilla, Malou Stella og Christina. Men måske findes de slet ikke længere, for det persongalleri, der var i går var alt andet end underholdende. I stedet sad jeg med hænderne op for øjnene da de gang på gang viste et ungt par, der ventede et barn i en lejlighed, der var så uhumsk, at det kriblede i mine hænder for at gøre rent (siger noget om hvor beskidt der var, det sker ikke ofte) og efter at få dem til at tage sig sammen.

Jeg så ikke programmet færdigt, for hvor jeg tidligere heller ikke kunne genkende mig selv i pigerne, så mindes jeg det som noget jeg smilede af, var uenig i, men i det hele som underholdning. Det jeg så i går var bare sølle. Og sølle er ikke sjovt. Bare trist.



2 kommentarer:

  1. Åhhh jeg kunne ikke være mere enig. Jeg så desværre - eller heldigvis - heller ikke det hele, fordi det gør jo ondt at se den slags.

    Vores søn er ikke vokset op i et klinisk rent hjem, fordi jeg kan sagtens sove med brølende nullermænd i krogene - men vi er sådan gennemsnitligt ressourcestærke, og jeg skal lige love for, at vi også bliver pressede en gang i mellem. Og hvad pokker bliver mindre ressourcestærke mennesker så ikke af at få et lille, krævende barn i hjemmet...

    Og med hensyn til rygning i programmerne, så er det nok bedst, at jeg slet ikke siger noget...fordi mit blod koger, når jeg blot tænker på det!

    Nå, men der var også sådan et 'mød de gamle fra DUM', og det var rigtig godt - fordi selv June, som jeg ellers var ret bekymret for, er jo nu en rimelig fornuftig ung kvinde, der er hæmmet af en stærk, nordjysk accent.

    SvarSlet
  2. Hej LouiseH

    Klinisk rent bliver der vist heller aldrig i vores hjem. Sidder næsten hver aften over aftensmaden og kigger op i lampen over vores spise og konstaterer blot, at jeg måske burde fjene de fluer, der har valgt lampen som deres sidste hvilested for månedsvis siden. Når Clara og Rosa har velour på, så er jeg også sikker på at de tiltrækker nullermænd i en grad, der nok ikke burde høre sig til for småbørnsfamilier. Overvejer en robotstøvsuger når vi begge snart skal arbejde.

    Ang. de dersens unge mødre, så vil jeg håbe, at jeg en dag falder over et feel-good afsnit som det du har set :)

    SvarSlet

Vil du læse mere?

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...