fredag den 11. februar 2011

Den der bluse, Pernille Rosendahl...?

Wuhuu, jeg har fået penicillin og er igen fit-for-fight. Er nu smeltet sammen med sofaen i hed omfavnelse med en pose Haribo, mens manden er i byen, ungerne sover og X-Factor kører i tomgang. Jeg orker ikke skifte kanal og desuden er jeg nødt til at se Pernille Rosendahls bluse bare én gang til. Jeg er stokkonservativ i mit tøjvalg og går helst kun i gråt og sort, men jeg fascineres af det flamboyante og ville ønske, at jeg lige kunne smutte i sådan en bluse, som hendes. Den er rædselsfuld, men jeg er også dybt fascineret af den. Er det små fugle der sidder på hendes skuldre? Synes også lidt det ligner, at det er store stykker skæl, der sidder på ærmerne. Gad vide hvem der har lavet den, og hvad vedkommende har tænkt i løbet af designprocessen?

Da jeg læste, tog jeg et kursus, der hed "Kreativitet og nyskabelse i design". Min hukommelse er lidt tåget, men kurset hanlede vist om at lære teknikker og metoder til at blive kreativ på kommando. Ligesom mit ensformige tøjvalg er jeg omtrent lige så kreativ som en hamster i en trædemølle, af hvilken grund et sådant fag synes at være et modigt valg. De fleste kender vel følelsen af at gå fuldstændig i baglås, hvis man skal være kreativ på kommando. Bare jeg hører sætningen: få en idé, så lukker venstre hjernehalvdel ned, med resultatet idétørke og kreativ stagnation til følge. Men hvad gør man så, når man ikke er født med Georg Gearløs-gener? 

Jo, man laver omvendte brainstorminger, som kort og godt går ud på, at får man fx en opgave, der handler om, at designe en stol, der er behagelig og smuk at se på, ja, så vender man opgaven på hovedet og prøver at brainstorme over konceptet en stol, der er elendig at sidde i og frastødende at kigge på. Hvis jeg husker korrekt, var det noget med at eksperimentet skulle rokke ved nogle af vores faste forestillinger om, hvordan en stol skal se ud. Det er ikke meningen, at en stol, der på papiret ligner en røv og giver stød, når man sætter sig i den, skal i produktion, men måske laver man så ikke 7'eren én gang til, hvis man først har været ude på en slags kreativt overdrev. Måske er min hukommelse lidt hullet, men det var vist essensen af noget af kurset.

Tænker lidt, at den bluse Pernille har på i aften måske bare skulle have været på papiret, men så blev designeren simpelthen så fascineret af sit projekt, at det måtte ud i verden. Og så endte den lige på Pernille, som jo kan en rådden tomat til at se skøn og festlig ud. Tak for det.

***
27-2: Jeg er stadig vildt fascineret af den bluse, som Pernille havde på. Så meget at nu har jeg googlet lidt på den og fundet et billede til dem, der ikke var så heldig at se hende i blusen - som viser sig at være en kjole fra Stine Goya, som er pimpet med smykker - ikke af skæl, men af insekter fra en smykkedesigner der hedder Sophie Bille Brahe, som jeg ikke aner, hvem er. Jeg synes ikke nedenstående close-up, der er fra Pernillerosendahl.com gør den pænere. Men fascinerende, det er den altså.

Enjoy.

Biller and birds. Gotta love it.

1 kommentar:

Vil du læse mere?

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...