Makeover - før og efter

Der er sket noget godt herhjemme i storfamilien. Jeg er nu formelt set ikke på barsel længere, men er nu på ferie. Det i sig selv er måske ikke så godt, men som "plaster på såret" er Mr. Wack blevet til Mr. Mom de næste syv uger, hvor han er på barsel. Indtil d. 21. februar er vi derfor hjemme begge to og jeg må indrømme, at jeg har det lidt som om, jeg har vundet i familielotteriet. Hovedpræmien har jeg ranet til mig, for den er mere tid til mig selv. Og ja, jeg ved godt, at jeg burde skrive mere tid til at være sammen med familien, men jeg må indrømme at Mr. Wack havde knapt nok sat foden inden for døren før mor her skreg Hi ho Silver awaaaay! og skød ud af døren som en pil.

Eneste problem med alenetid er at det foregår i techno-tempo, fordi det er det eneste tempo jeg kender, når jeg er alene i byen. Jeg har som regel tusind gøremål, der skal nås på et nanosekund - og de fleste har noget med ungerne at gøre. I dag handlede det for en gangs skyld kun om mig og jeg havde én hovedmission: at komme til frisøren.

Stakkels frisør, for med hår der ikke er blevet farvet de sidste to år, hjemmeklippet pandehår det sidste halve år og grød- og leverpostejsrester fra det sidste døgn all-in-one, så havde han noget af et arbejde foran sig. Smider man lige en træt og grå mor-mus oveni, så vil jeg mene, det kræver lidt arbejde. Omvendt kan man jo sige, at når udgangspunktet er så åbenlyst misvedligeholdt, så skal man dælme være ringe for ikke at kunne gøre det bare lidt pænere.

Nå, men efter at have lignet en Le Klint lampe med farven i håret og med vemod have set 10 cm lokker falde livløst til jorden efter nærkontakt med en skarp saks, så gravede han faktisk et slags menneske frem inde bag leverpostejen. Og det bedste var at jeg kunne sidde helt stille og bare nyde det med en kop god kaffe i hånden. Jeg var der er i over to timer, og jeg føler jeg blinkede med øjnene og så var tiden gået. Jeg nåede ikke engang at åbne et blad. Måske fordi min mund ikke stod stille undervejs. Tror måske det er meget sundt,at jeg snart starter på arbejde, hvis jeg ikke skal blive et af de mennesker, som sludrer til med alt og alle om alt og intet. Jeg bryder mig ikke om at indrømme det, men jeg tror jeg trænger til mere voksenkontakt i dagligdagen.

I anledning af at det er Copenhagen Fashion Week (og jeg er jo virkelig slave to fashion...), så føler jeg mig draget til at at lægge før og efter billeder ud (OK, måske er det mere i tråd med De Danske Vægtvogtere og TV Shop end mode, men planen var at det skulle være sjovt med de billeder, men måske var det faktisk mere sjovt inde i mit hoved end i virkeligheden, så hvis det bare er kikset, så bær over med mig. Please).

FØR: Tydeligvis en træt og deprimereeeret mor...
Men semi-permanent hønserøvsmund.

Før var jeg tydeligvis meget træt og deprimeeeeret...

EFTER: Ikke mere  hønserøv,
selv tænderne har fået gnist... 

Men så gik jeg til frisøren. Nu er jeg ikke deprimeret længere. TAK frisør!