søndag den 6. februar 2011

Lillebitte Bukke Bruse og kæmpestore Bukke Bruse

For et par dage siden skrev jeg en Facebook-opdatering, der lød sådan her:

Få sadan da, så kan jeg klemme mig ned i yndlingbukserne igen - og har (næsten) ikke muffintalje i dem!


Nu kan man jo  ikke lave understregninger på FB, men der burde måske have stået næsten, hvis det var helt rigtigt, men lad det nu ligge. Ihvertfald fik det et heppekor af søde mennesker til at fare til "Synes godt om" knappen og komme med opmuntrende bemærkninger. Jeg lappede dem alle i mig og nød at jeg næsten kunne trække vejret mens jeg var i bukserne (kursiv tiltænkt).

Her i weekenden har vi flyttet Miriam ind på et andet værelse, for at Mr. Wack kan sætte hendes gamle værelse i stand. Vi var lidt i tvivl, om det skulle gøre nu, men det er så fristende at komme i gang med det, nu hvor vi begge går hjemme. Desuden er det ikke så nemt, når først Clara og Rosa flytter ud af vores soveværelse (hvilket haster hvis jeg ikke skal hentes af den blå vogn snart).

Jeg tror, vi begge har en (naiv) forestilling om, at det kan gøres på et par uger tops, nu hvor vi begge går hjemme og han allerede har sat det andet værelse i stand tidligere (og vi taler altså at hive 8 m2 fastgroet savsmuldstapet og et gammelt loft ned, fuldspartle væggene, sætte filt op på væggene, nyt gipsloft og male hele moletjavsen med godt og vel et halvt ton maling). Det er lidt ligesom da vi (vi = jeg dirigerer og Mr. Wack udfører) besluttede os for nedlægge væggen mellem stue og køkken klokken kvart i fødetid sidste år. Lidt hovedkuls, men det lykkedes og resultatet blev da heldigvis beboeligt før vi tredoblede børneflokken.

Nå, men vi havde også besluttet os for at Miriam skulle have en halvhøj seng, når hun skulle flytte værelse. Årsagen er at vores to børneværelser er kosteskabsstore, så en seng, med plads til hule under ville give ekstra muligheder. Jeg var heldig at finde en billig en i GulogGratis, så Wack og Mimse var på tur i går for at hente den. I dag har vi fået flyttet hendes ting og hun elsker allerede sengen og de nye muligheder. Vi har leget gemmeleg og klatret op og ned af stigen så mange gange, at jeg har opdaget antydningen af en muskel i min ene balde.

Her til aften legede hun på værelset med sin far, der havde Rosa på armen, mens jeg puslede Clara på badeværelset ved siden af. De to legede De tre Bukke Bruse, under kyndige instrukser af il commandante. Rosa er (som Clara) et ikke-menneske i hendes bog og er kun med i legen på tålt ophold.

Miriam: Nu skal du være Bukke Bruse og så er jeg trolle!
Far (bugserer sit 192 cm lange legeme og 10+kg baby op af de tre trappetrin): Okay.

Miriam (farer ud af hulen og hviner med meget høj stemme som sikkert også kan bruges til at vække Holger Danske med): Nu kommer jeg og ÆDER dig!

Far: Nej nej nej, det må du ikke, jeg er bare en lillebitte Bukke Bruse. Snart kommer der en meget større og federe Bukke Bruse, som du kan spise!
Miriam: Ja, Mor!

Hmm. Måske skal jeg lige nærstudere taljen i bukserne foran et spejl... Men altså vi er enige om at et succeskriterie er at kunne knappe bukserne - ikke? Og at det er en mindre og irrelevant detajle, at en væsentlig del af huden forsøger at flygte over buksekanten, som en gærdej der har hævet lidt for længe - ikke? Godt så.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Vil du læse mere?

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...