onsdag den 9. februar 2011

Sleepless in Mårslet

Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst frivilligt har været vågen om natten. Det føles meget mærkeligt at sætte sig foran computeren, når resten af huset sover. Jeg kan høre dem alle trække vejret tungt. Af og til grynter de små, men jeg har næsten lige ammet dem, så hvis jeg er heldig er der ro nogle timer endnu. For en gangs skyld har jeg syntes, det var lidt hyggeligt at sidde med dem i buldermørke og lytte til resten af husets søvnlyde. Var dog et kort øjeblik i tvivl om Rosa var ved at invitere til fest, for hun begyndte at puste i mig, som om jeg var en ballon. Hun er ikke faldet helt til ro alligevel kan jeg høre. Den kan vist tippe begge veje om hun falder i søvn igen eller om vi snart skal høste sutten fra under sengen, fordi hun kaster den fra sig.

Om lidt tøffer Miriam sikkert ind i vores seng og ligger sig til at sove på min pude, så jeg skal lirke hende væk, når jeg kravler derind igen. Hun ruller sikkert tilbage, for selvom hun er tre år, så er det bedste sted at sove stadig helt oppe i mit hoved, gerne med fingrene viklet grundigt ind i mit hår. Hun nulrer hår, når hun er træt og allerhelst mit eller sit eget. I lang tid var jeg ved at få spat, når hun gjorde det ved mig, for små, varme tumlingehænder, der ikke helt kender deres kræfter kan hive noget så vederstyggeligt. Vi har kæmpet mange kampe i nattens mulm og mørke, hvor hun har forsøgt at få fingrene i mit hår og jeg har sagt: Nej, Miriam ikke nulre hår! Så gik der måske et halvt minut, så var fingrene der igen og samme scene udspillede sig indtil hun endelig faldt i så dyb søvn at fingrene faldt til ro. Jeg lignede en der havde fået stød om morgenen.

Jeg har faktisk ikke været online de sidste par dage, fordi jeg igen igen er blevet syg og har haft influenza. Jeg tror feberen er væk, men halsen føles stadig som om jeg forsøger at synke et omvendt rivejern. Det er træls. Især fordi Mr. Wack går hjemme og vi skulle have tid til at nyde tiden sammen. I stedet er har han nærmest fået et ekstra barn, som godt nok ikke kræver andet end lov til at ligge på sofaen og være fritaget for al social aktivitet, men det er noget af en stroppetur at have ansvaret for det hele, når man kun er én om det. I morges troede jeg lige at jeg var ved at blive frisk og fik sat en vask over (wow- kun én på en dag!), men tøjet ligger stadig i maskinen og jeg har ikke nænnet sige det til ham. And so what - der er alligevel ikke plads på tørrestativet, hvor al den tøj, der ikke kunne komme i tørretumbleren i løbet af den sidste uge hænger (gider slet ikke nævne Mount Vasketøj fra tørretumleren).

Normalt er jeg inde på min blog flere gange om dagen og følger løbende med i, hvor mange der egentlig besøger siden - mest for at se om andre end min familie og nærmeste veninder kigger forbi. De seneste uger har der været pænt med besøgende, men eftersom jeg blogger både om min familie og om hvad man kan foretage sig på barsel i Århus er det svært at vide, hvad folk kommer for. Må dog indrømme at jeg blev pænt paf, da jeg kiggede på antal sidevisninger og så at den talte 459 for i går efter at Anette har omtalt min blog på sin hjemmeside og i sit seneste nyhedsbrev for Babybusiness.dk. Tak til dem der har skrevet til mig, det er dejligt med feedback.

Min plan er over den næste tid at dele min blog og På barsel i Århus delen op i to, så det bliver nemmere at finde rundt. Overskuddet skal bare lige være der og med sygdom og nataktive børn, er det ikke lige den konto jeg har haft mest overskud på. MEN jeg har set antydningen af den første vintergæk i vores have, så foråret må da snart komme med lunere vejr og lyse dage.

Fantastisk. Klokken er halv tre om natten og hele huset sover tungt. Hvis det ikke var fordi min hals kradsede som en vild kat og jeg ikke har kunnet holde noget i mig i halvandet døgn, så ville jeg fejre det med et glas vin. Tror jeg nøjes med et glas festligt postevand.

Godnat herfra.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Vil du læse mere?

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...