lørdag den 12. marts 2011

Årets længste dag...

Ifølge kalenderen er årets længste dag først om mere end ni måneder, men jeg er ret sikker på, at den ikke kommer til at føles længere end i dag. Mr. Wack kørte til København tidligt i morges, så jeg har været alene med pigerne. Normalt ville jeg have tilkaldt forstærkninger, men kavaleriet var desværre forhindret, så jeg var alene på slagmarken.
Som du kan se fra det tidligere indlæg i dag, så var klokken kun lidt i ti i morges, da jeg overvejede om jeg på nogen måde kunne legitimere en drink eller tre. Meget mor-agtigt... Kom frem til at det nok ikke var løsningen på sigt, når minutter føles som timer. En hel dag i undertal, som fodsoldat med reference til tre sergenter, der hver især kræver, at man klapper hælene sammen og gør honnør, når de kalder eller piber. Var allerede træt fra morgenen af.
Clara og Rosa vil helst være helt tæt på mig, så kan de nemlig bruge mig, som løftestang til at komme op at stå. Der står de så med vakkelvorne ben og flasher deres fire tænder: se lige hvad jeg kan! Miriam er posterchild på en førstefødt, der ikke kan underholde sig selv i fem sekunder af gangen, når jeg er i nærheden. Tror hun har sagt moar omkring 3000 gange i dag. På et tidspunkt var jeg liiiige ved at ryge op i det røde felt, for jeg kunne ikke blinke med øjnene, før hun kaldte. Da jeg lidt spidst fik sagt, at hun ikke skulle kalde på mig hele tiden, så lavede hun da bare en simpel (men lang) sang, hvor ordet moar var det eneste, der indgik. Kom næsten (men kun næsten) til at grine. Sender en stor tak til Pixar og Disney, der formåede at pacificere underholde hende i et par minutter af gangen.
Nu er de alle puttet og faldt i søvn uden problemer. Jeg var også klar til at desertere, hvis jeg skulle have pendlet frem og tilbage mellem deres senge i aften. Tror faktisk det er mere spændende at se sne smelte, end at være sammen med mig.
Jeg har faktisk lidt moralske kvababbelser nu, for det er ikke lige sådan en mor, man ønsker at være. Sådan en, der næsten ikke kan overskue at være sammen med sine børn en hel dag, og hvis overskud stiger i takt med at timerne til sengetid svinder.
I morgen er det forhåbentlig bedre. I det mindste er Mr. Wack hjemme igen, så han kan sende mig i time-out, hvis jeg begynder at opføre mig som en 2-årig overfor husets 3-årige.

1 kommentar:

  1. Med tvillinger i den alder, som du har, så har jeg personligt den erfaring, at hjemkomsten af ens personlige mr. Whack, kan føles som selve Messias genkomst! Jo jo det lyder en kende dramatisk, men når jeg har været aller mindst stolt af mig selv som mor (og aller mest træt), så har jeg ikke været i tvivl om, at ungerne kun er i live og har det godt, fordi deres far har taget over på kritiske tidspunkter! Det lyder også lidt dramatisk, men det må være en af grundene til, at man er to om at få de unger.

    SvarSlet

Vil du læse mere?

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...