onsdag den 2. marts 2011

Begyndelsen på en glorværdig institutionskarriere

I går indledte Clara og Rosa deres institutionskarrierer som "Myrer" i den samme integrerede institution, som Miriam går i børnehave i.



Jeg holdt fri fra arbejde, så jeg kunne tage med i vuggestuen og se, hvad deres umiddelbare reaktion var på de nye omgivelser. Eftersom de endnu ikke har forstået, at det faktisk er meningen, at de inden længe skal være alene dernede sammen med voksne og børn de ikke kender ret godt, så syntes de det var vildt spændende. Især morgensamling i vuggestuen kl. 9 var de meget optaget af. Hvem ville ikke også være det, eftersom der både var mad og underholdning imens. De sad i Tripp Trapp stole uden babyindsats og på et tidspunkt var Rosa gledet så langt ned, at halvvejs lå under bordet. Men hendes øjne blev bare større og større, for hun ville tydeligvis ikke gå glip af noget. Efter halvanden times besøg kom de ud i barnevognen, og så trillede jeg dem hjem mens de snorksov.

I dag har de været afsted med deres far. Miriam synes også det er spændende at de er startet dernede og fortæller stolt at det er hendes lillesøstre til alle der kunne tænkes at have en minimal interesse heri. Det lød til at de også i dag havde været meget optaget af det "nye" legetøj og de nye ansigter. Det må da også være befriende at se på andet end mit ammehår og panderynke.

Det er lidt mærkeligt at tænke på, at vi nu har tre børn i samme institution. Det koster os knap 7000 i måneden, når der er trukket søskenderabat vel og mærke. Som Mr. Wack tørt konstaterede over aftensmaden i går, så er det mere end vi betalte i husleje for vores gamle lejlighed i Århus C. Så skal de fandeme også være dernede fra de åbner til de lukker... OK - ikke helt, men tæt på, og det føles sådan. Og den virkelige udfordring kommer, når vi skal forsøge at få en hverdag til at fungere med tre børn og to voksne, der skal ud af døren før 07.30 og ikke er hjemme før 16.30. 


Er også sikker på at den dårligt samvittighed snart viser sit grimme ansigt, så jeg virkelig skal anstrenge mig for ikke selv at tude, hvis en af ungerne gør det, når jeg afleverer. Jeg synes det er så svært. Kan de nu passe ordentligt på mine små piger? De har aldrig prøvet at være uden for andet end en sjælden gang siddende op i barnevognen. De seneste måneders kulde mellem Snemand Frost og Frøken Tø har bestemt ikke gjort ret meget for udelivet i vores hjem. Tror de får sig en ordentlig en på opleveren, når de første gang bliver sat i en sandkasse.  


Men se lige disse billeder. Ligner de ikke også bare et par trunter, der på en og samme tid synes  synes det både er svært spændende og lidt overrumplende at være Myre (hvorfor skal de altid have navne på dyr, man har lyst til at klaske? Miriam startede som "Myg" i en anden institution og er nu larve. De andre grupper er Græshopper og Edderkopper)? Men mon ikke det er begyndelsen på en glorværdig institutionskarriere for mine mindste trunter også? I sure hope so!


Rosa (tv) har kastet sin kærlighed på en politibil og vil
ikke slippe den igen




Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Vil du læse mere?

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...