fredag den 4. marts 2011

En rutinescanning, der vendte op og ned på alt


For snart længe siden lavede jeg et indlæg, som handlede om, hvordan vi reagerede, da vi fandt ud af at vi ventede tvillinger. Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg havde svært ved at se det postitive i situationen, da vi fik beskeden, men som jeg sluttede af med at skrive, så nåede jeg at fortryde de tanker mange gange mellem første og sidste scanning. Det var lidt ment som en cliffhanger, men jeg er glad for at jeg ikke bad nogen holde vejret til næste indlæg om emnet.

I denne måned gæsteblogger jeg for Mama.dk, og det tænkte jeg var en god måde at få skrevet lidt mere om emnet. Så here goes. Håber I vil læse med eller bære over med mig, mens det står på. Ved ikke helt hvor mange indlæg, det kræver.

Når man venter tvillinger skal man til en lang række ekstra scanninger og undersøgelser for at holde øje med om børnene udvikler sig som de skal. Der er lidt forskel på antallet afhængigt af om man venter enæggede eller tveæggede tvillinger. Tveæggede tvillinger ligger i langt de fleste tilfælde i hver deres moderkage, hvorimod enæggede tvillinger ofte deler moderkagen. Det kan betyde en øget risiko for begge fostre, da de deler næringensforsyningen.

Efter vi havde sundet os et par uger ovenpå beskeden om at vi ventede enæggede tvillinger stod vi igen på Skejby. Denne gang anderledes forventningsfulde, for det var da for VILDT at vi skulle have to børn. Da vi ventede Miriam, syntes vi at de to scanninger var bedre end at gå i biografen, så vi var meget spændte på at se tvillingerne igen allerede.

Der var også masser af gang i pigerne, da vi så dem på skærmen og jeg var en lillebitte smule stolt over at det kunne ske for os. Tænk sig. Tvillinger! På et tidspunkt spørger Mr. Wack om man kunne se kønnet allerede i uge 16. Scanningssygeplejersken kigger lidt og siger så, at enæggede tvillinger altid har samme køn, og hun synes, det ligner piger. Mens vi grinte lidt af det og jokede om, at vi skulle have et ekstra badeværelse derhjemme, opdagede vi slet ikke at stemningen ændrede sig markant i rummet.

De mente, at der var tegn på at tvillingerne var ved at udvikle Tvilling til Tvilling Transfusions Syndrom (TTTS), som er en tilstand, der kun kan ramme enæggede tvillinger. Fra at det skulle være en rutinescanning kom vi ind til en overlæge og pludselig blev der kastet rundt med ord som: mulig operation på Rigshopitalet, kun 30-50% procent chance for at de begge overlever, 80% overlevelseschance for én af dem, risiko for svære hjerneskader osv. osv. Eftersom de små på daværende tidspunkt var for små til at kunne lave indgrebet skulle vi komme tilbage den efterfølgende fredag til endnu en scanning, for at de kunne se, om det havde udviklet sig i negativ retning.

Vi var helt ødelagte i flere dage derefter, da det føles, som om der allerede hang en dødsdom over et eller begge børn. Jeg græd og græd og græd og var så bange for, at jeg skulle miste dem begge – eller bare en af dem. Vi skulle vente en uge på at blive scannet igen, hvilket føltes helt umenneskeligt, men hvis det var TTTS var det tidligst deromkring, de ville kunne lave et indgreb, hvis det overhovedet kunne lade sig gøre. Som overlægen sagde, så var odd’sene ikke gode, når det blev opdaget så tidligt i forløbet.

I løbet af den uge nåede jeg at tænke rigtig mange tanker. Det var især hårdt både at se maven vokse og mærke de første livstegn samtidig med at vi ikke anede, hvad der ville ske få dage efter.

Fortsættelse følger…

2 kommentarer:

  1. Kære "Regsen". Vi (min kæreste og jeg) er i nødagtig den situation lige nu. Vi var til scanning på Skejby igår 15+3 (d. 13.03.12), hvor de fandt mere fostervand ved tvilling 1 end tvilling 2 og vi skal nu vente en ulidelig lang uge på næste scanning. De var heldigvis lige store, hvilket jeg bliver ved med at sige til mig selv, da det er det eneste der kan holde humøret oppe sammen med din families gode historie. Jeg ville så gerne læse fortsættelsen på din historie, men kan ikke finde den. Ved du hvilken dag du skrev den færdig?
    Mvh Lille Mig

    SvarSlet
  2. Kære Lille Mig
    Jeg har gået og tænkt på dig og din kommentar hele dagen. For jeg kan så godt sætte mig ind i alle det tanker som farer gennem hovedet på dig lige nu. Det er et kæmpe chok at få beskeden om, at der muligvis er noget galt, nu hvor man lige var begyndt at gå og glæde sig. Og ja, en uge kan føles som en æon, når man nu allerhelst vil se de små med det samme sammen med en besked om: Vi tog fejl, de har det helt perfekt! Den slags forsikringer får man selvfølgelig ikke, men jeg er sikker på at I er i de bedste hænder på Skejby. Og åh, hvor jeg håber, at det er falsk alarm og at de små bønner har det godt.

    Jeg har endnu aldrig fået beskrevet hele processen fra start til slut, men det der handler om TTTS kan du finde ude i højre side under menuen "Det skriver jeg om" og punktet "TTTS". Du er også mere end velkommen til at skrive til mig på regsen@gmail.com. Jeg vil hellere end gerne låne et lyttende øre, hvis du har brug for at vende det med nogen, som har haft det tæt inde på livet.

    Jeg kunne finde på 100 ting mere at skrive til dig. Men det hele kan vist summeres op i: jeg tænker på dig/jer og du skal ikke holde dig tilbage, hvis du har brug for et øre.

    Kærlige hilsner
    Rikke

    SvarSlet

Vil du læse mere?

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...