mandag den 21. marts 2011

Give away: 2x2 billetter til Børnemessen


Det er længe siden jeg har skrevet et indlæg om at være på barsel i Aarhus. Det laver jeg lige en lille smule om på nu med min første (og måske eneste) give away på bloggen.

Jeg har 2x2 billetter til Børnemessen, som du kan få fingrene i, ved en lodtrækning d. 28. marts 2011.

Børnemessen løber af stablen d. 2. og 3. april i de smukke Ceres bygninger ved Silkeborgvej i Aarhus,

Der findes sikkert mange snedige måder at gøre det på, men læg en kommentar i kommentarfeltet, så deltager du. Jeg håber desuden, du vil hjælpe mig med at gøre opmærksom på min give away andre steder i blogland.

Gitte Ellegaard, der arrangerer Børnemessen skriver på som hjemmeside om messen:

På Børnemesserne kan I forældre, udover at se de nyeste tendenser inden for beklædning og leg, få nyttige tips og høre foredrag fra fagfolk på børneområdet.

Messen har fokus på børn i alderens 0-6 års motoriske udvikling. Udover at finde inspiration til tøj og leg bl.a. også høre foredrag af familievejleder Lola Jensen (hende fra Godmorgen Danmark på TV2), få inspiration til lege der styrker motorikken 0-1½ år og 0-3 år, tips til en sundere og mere lykkelig familie, og få viden om sprogudvikling og for tidligt fødte børn.

Alt i alt en bred vifte af inspirerende oplæg. Se tidspunkter for foredrag/workshops. Begge dage er der desuden heldagsworkshop ved navn Kreativitet der smitter med Tina Dalbøge, hvor du kan høste en masse inspiration til at være krea med dit barn (jeg læste ordet kartoffeldyr og var hooked).

Der er også et særligt legeområde til børnene, café og barselsområde, hvor man kan trække sig tilbage og amme og pusle sit barn.

Jeg synes, det lyder ambitiøst og derfor super spændende, for hvis det virker, er det SÅ uendeligt meget federe end de skrækkelige messer, hvor man står skulder ved skulder og kaster sig over de samme udgående modeller og egentlig undrer sig over, hvorfor man overhovedet orkede tage af sted.








4 kommentarer:

  1. Det lyder spændende c",) Jeg vil gerne deltage i lodtrækningen c",)

    SvarSlet
  2. Hej Rikke

    Som mor til tvillinger på 8 måneder og to store drenge på 7 og 11 år- så nyder jeg rigtig meget at læse dine tanker og sjove indfald her på bloggen. Jeg kan så meget sætte mig i dit sted. PU Ha syntes også min hverdag til tider er hektisk med 4 drenge, som alle kræver "tjeneren i huset" ;-)Men også megte meget dejlig at være mor til 4 skønne krudtugler.
    Jeg fulgte din graviditet på MM. Det var noget af en omgang. Men sikke godt det endte- de er super dejlige alle dine tre piger :-)
    Jeg smiler rigtig meget når jeg læser herinde i mit frirum :-)Så bliv endelig ved med, at skrive.Behøves jeg, at sige at jeg gerne deltager i din konkurrence herinde. Jeg kommer sørme for lidt ud og den messe lyder altså super hyggelig....
    God aften til dig og dine

    Kh Ajo

    SvarSlet
  3. Kære Vibeke og Ajo - det ser ud til at I godt kan reservere næste weekend til messe - medmindre den her kommentartråd går helt amok inden i morgen :)

    @Ajo:
    Tusind tak for din kommentar - den gjorde mig glad i en uge, der har været lidt for lang og træls på nogle områder :)

    SvarSlet
  4. Kære Vibeke og Ajo

    Jamen, det var jo dejlig nemt. Tillykke med jeres 2x2 billetter. Vil I ikke sende jeres adresser til mig, så I kan få billetterne inden weekenden. Håber det bliver en rigtig god messe! Tak fordi I ville være med.

    I kan sende jeres adresser til rikke@voresbarsel.dk.

    Kh RIkke

    SvarSlet

Vil du læse mere?

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...