tirsdag den 26. april 2011

Double trouble i køkkenet

Clara og Rosa er ikke engang 1 år og de er allerede så fulde af narrestreger, at jeg kan regne ud, at vi godt kan begynde at ruste os til, hvad fremtiden bringer.

I øjeblikket handler det primært om at komme hen til åbne skuffer og skabe, skraldespanden - og den eftertragtede opvaskemaskine. Rosa får et meget koncentreret blik i øjnene, når vi åbner den og forsøger af al magt at nå derhen, inden vi lukker den igen.

I dag havde jeg glemt at lukke skuffen, hvor vi har konserves, sukker og lignende og der blev pludselig meget stille i køkkenet. Lidt for stille. Og alle forældre ved at stille børn er et faresignal, som man skal reagere på pronto - medmindre man er udstyret med en engels tålmodighed, når udåden er gjort.

Rosa er nået først frem og har foretaget en selektion af tun, svesker og kiks til sin søster

Clara er nået frem til gerningsstedet - begge skal nok arbejde på at styre begejstringen,
hvis de ikke skal opdages fremover

Skynd dig at vende den på hovedet Rosa! Den er åben og mor kigger (næsten) ikke

We did it!

3 kommentarer:

  1. Åhh, hvor er de skønne! :-) mine tvillinger har også fundet ud af at skufferne med mel, gryn, kakaopulver og den slags, er vildt sjov.... Og de synes også det er et hit at støvsuger igen efter "festen"

    SvarSlet
  2. Ja, de er noget af et par :) Her til aften nåede de at tømme en pakke knækbrød, før vi opdagede dem - hvorefter de skiftedes til at gnave halvdelen af ryggen af en bog, men vi var optaget af at henholdvis at trøste en overtræt storesøster og lave aftensmad.

    SvarSlet

Vil du læse mere?

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...