lørdag den 9. april 2011

Hvor luset! Klumme i Århus Stiftstidende d. 1.4.2011

Hjemme hos os er centrifugen i vaskemaskinen og tørretumblerens summen nærmest blevet soundtracket til vores liv. Resultatet af deres konstante indsats kalder vi opgivende for Mount Vasketøj. Engang flettede vi fingre om aftenen, nu sidder vi med hver vores fyldte spand vasketøj og kæmper en brav kamp for at holde toppen af vasketøjsbjerget synligt. Og når spandene er tomme kan vi gå ud og hente en ny ladning tørt tøj. Den sidste uge har været særlig slem fordi Clara og Rosa har været syge, så vi troede faktisk ikke at Mount Vasketøj kunne blive højere.

Men så fik vi lus.

Hvis jeg selv skal sige det, så synes jeg faktisk ikke, jeg er sart. Med så mange børn som vi har produceret på kort tid, er jeg blevet forholdsvist hærdet. De har savlet, snottet og skidt på mig så mange gange, at jeg nu kun har et skuldertræk tilovers for fx bræksyge.

Men lus! Det er altså væmmelige og jeg havde helt klart satset på, det kun var noget naboens børn fik. Så selvom jeg havde hørt rygter om lus i vores institution, havde jeg ikke undersøgt håret på Miriam. Hvorfor skulle hun få lus? Alligevel havde jeg for nogle uger siden købt en tube lusemiddel som en slags forsikring mod lusene. Totalt unødvendigt, men så kunne naboen jo låne lidt, hvis de fik brug for noget ekstra.

Miriam og jeg går til gymnastik om mandagen, og der overhørte jeg et par mødre brokke sig højlydt over, at forældrene har et ansvar for regelmæssigt at checke deres børns hår for lus. Især hvis der var konstateret lus i institutionen. Rolig nu. Det er jo ikke alle, der får lus. For at bevise at jeg havde ret, kæmmede jeg hendes hår, da hun havde været i bad. Velvidende at jeg ikke ville finde så meget som et luseæg.

Måtte tage en dyb indånding, da der vred sig en lille brun lus på kammen.  Troede ikke rigtig på det og redte videre… og fandt en mere. Jeg havde mest af alt lyst til at lukke øjnene, stikke fingrene i ørene og råbe ”lalalala”, men der var ikke andet for at end at finde lusemiddelet frem og give familien en omgang. Og forøge højden betragtelig på Mount Vasketøj.

Jeg får akut kløe i håret igen, bare af at tænke på det. Det er sikkert ikke den rigtige måde at håndtere lusebefængt vasketøj på, men alt (og jeg mener vitterligt ALT) nogen af os har været i nærheden af de sidste to dage røg i vasketøjskurven. Den knejser nu næsten ligeså faretruende over os, som K2 gør det i Pakistan. Der ligger så meget tøj deri, at Kasper tørt konstaterede, at han snart må gå på arbejde i poncho eller julemandskostume, da det meste tøj enten ligger krøllet sammen eller vådt i bryggerset.

Hånden på lusekammen, var jeg gerne foruden både lus og vasketøj, men hvis der skal være en morale på denne historie må det være: Kæm jeres børns hår regelmæssigt, så slipper I måske både for utøj og ekstra vasketøj!



Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Vil du læse mere?

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...