fredag den 29. april 2011

Today's All About Me

Da jeg i februar startede på arbejde efter min barsel, lavede jeg en aftale med min leder om at jeg kunne holde en ugentlig fridag frem til maj for at bruge resten af min ferie.

Indtil i dag har jeg brugt fridagene på at lave noget sammen med pigerne. Men i dag, som er min sidste fridag, vil jeg bruge på mig selv.

Jeg har tænkt mig at drikke så meget dyr og stærk kaffe på Århus' cafeer og kaffebarer at mit hjerte galopperer resten af dagen og pulsen banker i tindingen som high hatten i et eksperimenterende jazznummer. Og jeg vil gå til min yndlingsfrisør og så sat skik på den smule hår jeg har tilbage efter jeg er stoppet med at amme. Og få Dankortet til at svede over alle de indkøb af tøj og sko jeg skal købe til mig selvmin lille hær af børn.

Selvfølgelig afleverede jeg netop i dag 3 stortudende børn i institution, så mit moderhjerte selvfølgelig bød mig at samle dem alle op i min favn og tage dem med hjem og afbryde mission ikke-primært-mor-for-en-dag dag. Men jeg gjorde det altså ikke. Vi overlever nok alle sammen hver for sig og jeg trænger til det her.

Nu lyder det helt sikkert som om jeg har spiked min kaffe med noget stærkere end espresso, men i solskinnet summer Århus af sommerstemning og byen viser sig fra sin smukkeste side.

Så nu vil jeg nyde resten af min kaffe, begive mig ud i solskinnet, drikke en hurtig kop kaffe med en veninde og glæde mig over at jeg ikke bruger dagen på at passe børnvære sammen med mine børn eller at sidde indenfor og bryllup i det engelske kongehus.

Ka' I ha'et (som man vist nok siger på disse kanter).




1 kommentar:

  1. Skulle du sidde i åndeløs spænding på en update på min ego-dag, så kan jeg tilføje at jeg nåede næsten det hele - borset fra at der ikke kom en eneste ting i tasken til mig selv. Jeg er nok lige nødt til at gøre det igen snart så...

    SvarSlet

Vil du læse mere?

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...