tirsdag den 17. maj 2011

Billedspam af Clara og Rosa

I dag bliver en omgang billedspam fra vores første år med truthønerne. Jeg er enebarn, men Mr. Wack har to søskende og fortæller ofte med hikstende stemme og tårerne trillende ned af kinderne, hvordan der aldrig var nogen billeder af ham. Forældrene sagde altid "Se! dér er du skat - nå nej, det er også din søster". Tror de til sidst bildte ham indfortalte ham, at billederne af ham var blevet stjålet (selvfølgelig var de det...). Men den slags er åbenbart noget, der giver ar på sjælen, så lad os bare sige det, som det er. Vi har helt absurd mange billeder af alle tre piger.

Vi burde slette nogle af dem, der aldrig ville klare en fremkaldelse fordi de er slørede eller kun har et halvt øje eller et kvart barn med, men hvor indianerne mente, at fotografiet stjal deres sjæl, så har jeg det vist lidt omvendt, at jeg tilsyneladende sletter deres sjæl, hvis jeg sletter et billede. Gok gok. Jeg er vist ikke helt rask. 

Nå, men her følger et uddrag af billeder jeg har gravet op af Picasa. 

Allerførste fotoshoot med prinsesserne. Det er Rosa, der "står" op
Et af de første billeder af Clara og Rosa (th)

Chilling with my sister

Clara kigger lidt ud på den mærkelige verden

Rosa forsøger sig også med et par åbne glugger

Den nybagte storesøster betragter sine kommende plageånder

Det er lykken at ligge tæt

Helst med næserne mod hinanden (Rosa th)

En sansegynge er et kæmpe hit

Du er så sjov mor!

Et af de første (og eneste) familieportrætter

Sommeren 2010 in a nutshell: Grædende babyer,
Miriam der spiser is og en mor der griner lettere manisk
med barselssveden silende

Selvtillid, charme og næsten ingen hår

Så er vi blevet fem måneder

Hurra! Storesøster bliver 3 år!

Clara får en tur på storesøster ponyen

Øøhhh...

Seks måneder og mega-cute

Las chicas de la Camp Chaos

Hva'e... skulle det der nytår være noget?
'
Et sjældent øjeblik. Bedste venner.

1 kommentar:

  1. Nååååårgh. søde og sjove billeder- Sidder her og får helt lyst til at gå i gemmerne og finde lidt billeder fra trutte og prutte der lige nu skulle forestille at sove ;)

    SvarSlet

Vil du læse mere?

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...