torsdag den 5. maj 2011

Bræksyge vol. 4

Der skal faktisk ret meget til at slå mig ud, når det kommer til det, der kommer ud af de forskellige ender af mine unger. Det er efterhånden månedsvis siden jeg sådan for alvor har oplevet gag-refleksen, hvor min egen mave har været faretruende nær ved at vende sig ud over et eller flere af mine børn. De har savlet, tisset, skidt og brækket sig på mig så mange gange, at jeg kun har et hånligt fnys tilovers for det: Ha! skulle den bunke lort være noget?

Men når man en sen aftentime kommer ind for at se om dynerne holder poderne varme og først studser over en ram lugt og derefter finder sit ene nybadede fødselsdagsbarn indsmurt i kold bræk, så må jeg indrømme, at jeg liiiige mærkede en svag koldbøtte i maven. Hvordan Clara først har brækket sig og efterfølgende har fået det vendt rundt i hele håret og hovedet uden at have givet lyd, er et spørgsmål, jeg faktisk ikke har lyst til at kende svaret på. Det var ligesom også lidt ligegyldigt nu.

Mr. Wack og jeg fik hende klatvasket for pasta og puttet i vores seng. I modsætning til Miriam der nærmest sov i min armhule det første år af sit liv, før vi jog hende ud af soveværelset med hunde, røg og koste, så har truthønerne kun sovet mellem os et par enkelte gange (ja, vi er de onde 2. gangsforældre) - og mest når de har været bræksyge (hvem har ikke lyst til at have børn, der brækker sig i lårfede stråler i sengen?).

Clara synes da også det var en vældig måde at fortsætte fødselsdagsfesten på, og efter at have bøvlet rundt som en teenager til halbal og have sparket mig i hovedet et par og hundrede gange, så lukkede hun festen ved at ørle igen. Denne gang tænkte jeg damage control og inden hun ramte min pude med sit maveindhold, nåede jeg at samle hænderne og vupti! hænderne fulde af ufordøjet pasta med linsesuppe. Jeg var et mulehår fra at råbe på "MOOOOAR", som tilfældigvis lå og sov på en luftmadras i vores stue (er man på besøg hos Camp Chaos så får man den fulde lejroplevelse). Endte med selv at tørre op og fik pacificeret sprælsk 1-årig, der efterfølgende kun havde en enkelt mavetømning tilbage, før hun synes at festen havde varet længe nok og faldt i søvn med savl ned af hagen. Hun bliver en prægtig teenager.

Min mor har passet patienterne i dag og vi troede lige Rosa var helt ovenpå, men inden sengetid kvitterede de begge ved lige at gentage successen fra i går. I stereo. Nu mangler vi bare at Miriam kaster sit maveindhold ind i kampen også.

Oh the joy of having children. Måske man bare skulle drikke sig fuld og deltage i festlighederne.

2 kommentarer:

  1. Uha, først og fremmest god bedring med pigerne. Der burde være en kvote for sygdom hos børn - det bliver bare ikke ved med at være sjovt.

    Derudover ville jeg bare lige komme med en generel kommentar til din blog. Eller rettere sagt, et skulderklap.
    Hvor er det bare skønt at læse en blog der har en humoristisk tilgang til det at være mor. Det lærer vi alle sammen lidt mere af end af de rigtig mange "alt-andet-end-økobomuld-burde-være-strafbart-og-min-etårige-går-til-yoga-mens-jeg-laver-hjemmelavet-marmelade-og-passer-et-fuldtidsjob"-mødre der kun er sat på denne jord for at give os andre dårlig samvittighed ;)

    Så thumbs up herfra.

    Over and out - N.

    SvarSlet
  2. Fåååårk, jeg bliver simpelthen så glad i låget, når jeg får sådan en kommentar som din. Os der blogger har vist hver vores tilgang til tingene. Nogle gange er der malurt i bægeret, andre gang får den lige et ekstra drys sukker. Uanset hvad, så er det dejligt at få positiv respons på det der bliver hældt ud :) Tak for det.

    SvarSlet

Vil du læse mere?

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...