Mens vi venter på Osuma

Jeg fik et opkald klokken 12.40 på arbejde, jeg kunne se på nummeret at det var fra vuggestuen og havde mest af alt lyst til at ignorere opkaldet... Som den pligtopfyldendeomsorgsfulde mor jeg er, tog jeg den og krydsede bare fingre for at det var forkert nummer, ligesom da de ringede i morges et kvarter efter vi havde afleveret. Men nej: Rosa kaster op og er ked af det, vil du komme og hente hende. Ja, det ville jeg selvfølgelig gerne, for selvom vi har verdens bedste institution, så kan de alligevel ikke passe vores børn, når de er syge. Ak, hvis de bare kunne.

Der er aldrig noget godt tidspunkt at have syge børn på, men det passer bare særlig skidt lige nu, for vi har begge travlt på arbejde med deadlines der skal nås. Og ovenikøbet fylder de 1 år i morgen (yai!) og vi havde planlagt at skulle fejre dem i vuggestuen.

Miriam legede så godt på legepladsen at jeg uset fik smuglet Clara og en noget slatten Rosa med ud i bilen uden hun opdagede os. Nu sover de begge to og så prøver jeg at få samlet mig om noget arbejde inden der igen skal tørres bræk op og trøstes. Håber det kun er Rosa, der bliver ramt denne gang - men der er nok større chance for at vi vinder hovedgevinsten i Lotto end at det ønske går i opfyldelse.

I morges bestilte jeg for første gang varer på osuma.dk, som bliver leveret mellem 13-17. Jeg håber virkelig at det er det værd og ikke kun er en omgang trætte grøntsager og mælk der nærmer sig udløbsdato. Men mens jeg venter på det, så kan jeg jo passede sidde og tænke tilbage på, at for præcis et år siden så jeg sådan her ud:

Fåååårk, det er vildt at tænke på!

Vi ses i morgen til Clara og Rosa kavalkade.