fredag den 10. juni 2011

En hund efter mad. Klumme i Århus Stifttidende d. 3.6.2011

Da vores ældste datter Miriam begyndte at spise fast føde, var det i portioner, der på en god dag ville gøre en myre mæt. Uanset hvad vi serverede, åbnede hun aldrig munden mere end et par millimeter. Nu tre år senere, kan hun stadig blive mæt af en ært og har som oftest kun et skuldertræk til overs for måltiderne – medmindre der kommer risengrød, kage eller is på bordet.

Jeg er sikker på, at det er hendes mangel på interesse overfor mad, der er skyld i, at både Kasper og jeg stadig ser dybt åndssvage ud, når vi giver Clara og Rosa mad. Faktisk sidder vi begge to og åbner og lukker munden som en fisk, der gisper på land, mens vi fører skeerne. Som om det kunne inspirere dem til at holde munden åben i længere tid af gangen. Det virkede ikke med Miriam – og det er faktisk ikke nødvendigt med Clara og Rosa.

I modsætning til Miriam, så har hendes tvillingesøstre en noget anden tilgang til mad.
Jeg tror faktisk ikke, der er noget, de ikke kan lide. De smager på det hele. Ikke altid lige meget, og de har det med at fordele en stor del af maden omkring sig, hvad enten det er på sig selv, på bordet eller på gulvet. Men de er nysgerrige og deltager gerne aktivt.

Aftensmaden er efterhånden noget af et cirkus hos os. Clara og Rosa finder sig i bedste fald i at vi fører skeen for dem et par gange, men derefter kaster de sig rundt i stolene, indtil de får tallerkenen over til sig selv. Når man er ét år er det vel heller ikke for meget forlangt. Alligevel tror jeg næsten at løverne i zoologisk have har bedre manerer end mine små piger.

Så længe pigerne er sultne, så går det meget fint og noget af maden rammer rent faktisk deres munde. Der går dog ikke længe, så skal tallerkenerne studeres fra undersiden, maden skal en tur i mælkeglasset og derefter delvist op i munden, bagefter skal glasset for hundredetusinde gang også vendes op og ned – helst med dets snaskede indhold. Faktisk ligner vores stue en scene fra ”Det regner med frikadeller”, når vi har spist. Vi er holdt op med at forvente andet og bruger omtrent to pakker køkkenrulle om ugen til at tørre op efter festen.

Det værste er næsten at gøre rent efter maden. Pigerne skriger så det lyder, som om vi er ved at myrde dem og fægter med arme og ben for at komme væk fra kluden hurtigst muligt. Og får vi ikke samlet resterne op fra gulvet hurtigst muligt, kan vi være sikre på, at der går et nanosekund før de begge sidder under bordet smurt ind i mad og spiser af resterne.  Af og til må jeg bare lukke øjnene og blokere for den snigende mistanke om, at det måske ikke var noget fra dette måltid, der røg indenbords.

Jeg må indrømme, at jeg i svage øjeblikke er begyndt at dagdrømme om at få en hund. Med sådan en i huset slap vi for at skulle ligge og rode på gulvet med at samle halvdelen af måltidet op igen, og vi ville lige kunne ryste krummerne af børnene over den. Men af en eller anden årsag mener Kasper, at han vil rykke endnu længere ned i hierarkiet herhjemme, hvis der rykkede en hund ind.

Jeg kan ikke se, hvad det har med noget at gøre, om han er nummer 5 eller 6 i rækkefølgen, hvis bare det sparer os for en brøkdel af oprydningsarbejdet. Og ikke et ord om, at der også skal ryddes op efter hunde. Bare lad mig blive i min behagelige dagdrøm et øjeblik længere inden jeg igen skal tørre op efter mine børn.

Top tre over anbefalelsesværdige madblogs:

  1. www.foodfanatic.dk: Nadia disker altid op med retter, der får mundvandet til at løbe.
  2. www.piskeriset.blogspot.com: Har bl.a. ”Månedens benspænd”, hvor der laves mad efter et tema: fx ”Italiensk mad”
  3. www.klidmoster.dk: Ufrelst øko-madblog, hvor der er masser af inspiration at hente

2 kommentarer:

Vil du læse mere?

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...