mandag den 27. juni 2011

Et skybrud af dårlig samvittighed

Når der er lidt stille herinde i disse dage, så skyldes det, at vi igen igen igen igen igen igen er rendt ind i kombinationen af intet overskud og sygdom. Resultatet er en grim hybrid mellem zombie-mor og sure-løg-mor, der både går rundt i en evig døs og taler med lidt for store bogstaver - og føler sig elendig til mode over begge dele. Desuden er det mere end almindeligt svært at få lavet noget, når man har groet sig en siamesisk tvilling på mellem 11 og 12 kg på sin ene hofte. I horisonten samler de sorte skyer sig og gør klar til at kaste endnu et skybrud af dårlig samvittighed ned over mig, i takt med at Mount Arbejdsopgaver-der-mangler-at-blive-løst-på-arbejde vokser sig større end Mount Vasketøj.

Det er ren Sisifos. Ligeså snart vi tror, at det lysner, bang så er vi tilbage ved square one med syge børn og kan starte endnu en lang, sej tur op af bakke med at få hverdagen til at hænge sammen.

Holder det nogensinde op?

6 kommentarer:

  1. Øv øv øv med den sygdom - her er Skattepigen også ramt af feber og opkast - forstår ikke Skattepigen ALTID skal være den heldige vinder af opkast???
    God bedring til jer, håber du får besteget de forskellige bjerge...
    Fruen

    SvarSlet
  2. Tak skal du have. Opkast er den værste af de værste. Vi har (selvfølgelig) været der flere gange denne vinter, så jeg føler med dig. Feber er faktisk en af de bedre sygdomme (man begynder jo ligesom at rangere dem efterhånden som man har været ramt af dem alle et par gange eller tre), for så er der en lille chance for at de vil kramme lidt mere end ellers - uden at tømme deres maveindhold ud over en også. God bedring til Skattepigen også :)

    SvarSlet
  3. Nøijh, jeg føler med jer, mand! Ahm’n, for helvede, sygdom er bare ... &%€#%!!#"!!&!/%!!!#"#"€ – argh, grrrr ... noget, fanden har skabt! !!!!! Det kan bare tage livet af selv den mest sejlivede mor. Vi har også feber derhjemme lige nu, men har ellers faktisk ikke været rigtig ramt siden starten af marts. Tør sgu næsten ikke skrive det. Også fordi jeg s-i-m-p-e-l-t-h-e-n ikke ville kunne magte sygdom OVEN I søvnunderskud, raserende 1-årig med fråde om munden, Mount Vaskekluns og to fuldtidsarbejder. Og du har endda TO raserende 1-årige. Shit ... Det, jeg prøver at sige, er vist bare, at jeg forstår og føler med dig. Suk ...

    SvarSlet
  4. Kære Louise. Tak for de opmuntrende ord - samt eder og forbandelser. Jeg fatter ikke hvordan de kan være så meget syge. Jeg håber faktisk at de slår ud over hele kroppen i løbet af de næste dage, for så kan jeg lige sætte hak ved endnu en børnesygdom (er det ikke den der tre-dages feber, som får dem til at ligne at de er faldet i nællerne?). De ligger begge to og KOGER i deres senge med hver 40 i feber, og bliver de urolige i nat, så får det altså en af Panodils yderst effektive "numseraketter", de plejer at hjælpe lidt på det. Jeg krydser fingre for at I holder jer raske allemand!

    SvarSlet
  5. Ja. Det holder op. Det er helvede på jord, mens det står på, men pludselig er det ovre (altså, bortset fra vasketøjet. Dét bliver tilgengæld værre).

    :)

    SvarSlet
  6. Åh nej, ikke mere vasketøj. Jeg magter det ikke. Gad vide hvor gamle ungerne skal være før de kan tvinges til at deltage i foldningen af det - man kan jo håbe på at kedsomheden i det er nok til at få dem til at lade være med at svine sig sådan til hele tiden.

    SvarSlet

Vil du læse mere?

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...