søndag den 5. juni 2011

Sol, gynger og sprutskid

Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været så meget uden for, som jeg har været de foregående fire dage. Sidste sommer gik jeg og skumlede i min barselshule og kom kun udenfor, hvis Mr. Wack havde taget chokoladen for at lokke mig ud. Derfor er det vist needless to say, at jeg nu er rød som en krebs (solcreme - pfff) og træt som en junkie af al den sol og friske luft. 

Inden jeg kan vælte mig i seng, er der dog lige et par millioner stofbleer jeg skal have foldet sammen. Clara og Rosa, har udover at været smeltet sammen i et symbiotisk forhold med vores nyopsatte gyngestativ, fået diarré. De har faktisk gynget og sprutskidt sig gennem weekenden. Eftersom de var babyerne der aldrig sked, da de var små, så skal jeg hilse og sige, at de er kommet det efter i denne weeekend. Rosas røv er rød som en griselampe. Thank God for Inotyol. Nu er jeg selvfølgelig ikke typen, der står og studerer mine ungers efterladenskaber (mmm hmmm...), men det undrer mig faktisk pænt, hvor meget, der kan passere ufordøjet gennem sådan et lille menneske - og ikke mindst mængden af det (ja, det er store spørgsmål jeg tumler med, kan du nok høre).

Når jeg har fundet de stofbleer et sted i Mount Vasketøj, vil jeg bunde de sørgelige rester af mit glas hvidvin, og gå på hovedet i seng.

Hot damn, det har været en god forlænget weekend!



Clara og Rosa superviserer at Mr. Wack sætter gyngestativet ordentlig op

Bikerchicks

Utroligt, så meget sjov, der er i en rutsjebane

Babyparking 1

Babyparking 2

Monsteret, der har dannet rammen om de sidste fire dage

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Vil du læse mere?

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...