mandag den 13. juni 2011

Status fra et klunserhjem

Jeg har været i oprydningsfrenzy hele dagen. I guder, hvor har vi meget lort, og hvor er vi bare ringe til at få det gemt af vejen (hvilket kan undre, når man har 112m2 loft at stuve det af vejen på).

Anyway. Hvis du spørger mig, så har jeg kun meget få ting, som jeg virkelig ville være ked af at miste. Jeg tror faktisk, de fleste ville kunne være i weekendtaske (bling bling fylder jo ikke meget... ahem...). Det er tydeligvis Mr. Wack, der er problemet, for han insisterer på, at vi gemmer alt fra minidiscs (pigerne kommer til at synes det er vildt sjovt, når de bliver store... (mmm hmmm- so not true...)), til gamle mobilopladere (man ved aldrig, hvornår man får brug for dem (-hvad med aldrig?)) og rustne grillstegepander (de er rare at have, hvis en af de gode går i stykker (-virkelig?)).

Vi ligner faktisk lidt et klunserhjem. Det ses især tydeligt, når Miriam er ude at gå tur med dukkebarnevognen. Hun ligner en mini-vagabond med alt det hun får samlet til huse i den lille vogn. Sko, tøj, riskiks, tomme rosinpakker, en gryde, kopper, vasketøj og hvad hun ellers lige støder på undervejs kommer med.

Nå, men mens jeg gik og ryddede op og fik gjort plads til pigernes ting, på deres værelser, så gik det langsomt op for mig, at jeg faktisk har én svaghed. En svaghed som er blevet ret omfangsrig i takt  med at vi har udvidet børneflokken.

Jeg har SÅ svært ved at smide pigernes aflagte tøj ud. There I said it. Jeg samler sammen og putter det sirligt i kasser størrelse for størrelse, for tænk nu de gerne ville se det, når de engang bliver store.

Ej, men come on lady!

Jeg kan bare ikke lade være. Det er så skidesødt meget af det tøj i størrelse bitte, jeg har gemt væk. Hjemmestrikkede trøjer fra oldemor, mormor og min moster og tante. Små mini futter og deres første sæt tøj. Foruden alt det andet, som bare var for sødt og der er for mange minder i (ja, de brugte det i hvert fald et par gange...) til at sende videre i tøjfødekæden (det bedste til Trendsales eller veninder - resten til Amdi, eller hvem der var tættest på, da jeg følte akut trang til at rydde op). Jeg gruer allerede ved tanken om, at vi engang skal flytte fra dette hus.

4 kommentarer:

  1. Den slags må du da heller ikke smide ud! Noget af det tøj jeg har været gladest for til drengene er det, der er overlevet fra jeg selv brugte det. Fx et dynebetræk i babystørrelse med elefanter på. Selvom det var hullet i hjørnene af mine små babyfingres nulren, så var det mit foretrukne betræk til Simons dyne. Og bare vent om ca. 30 år, så er Molo, Katvig og alle de andre brandsmarte igen ;)

    SvarSlet
  2. Uhhhh - det kunne jeg selvfølgelig aldrig finde på. Min mutti havde gemt mit gamle babysengetøj, så det sover pigerne også stadig i. Men jeg er slet ikke kommet til at pakke det ned endnu, så problemet er bare skubbet lidt ud i fremtiden :)

    SvarSlet
  3. det er dælme godt at jeg ikke bor sammen med din mand, for så ville vi nok ikke have noget sted at gøre af os selv. Jeg har megasvært ved at smide ud, i hvert fald i perioder, og sådan en er jeg inde i lige nu. Hr. F er ved at gå til, han er endda nået dertil hvor han ligefrem har løftet sin pegefinger i mod mig. Vi gemmer det meste babytøj, men for god ordens skyld vil jeg gerne pointere, at vi satser på væsentligt flere babyer end Svesken.

    SvarSlet
  4. Haha- en løftet pegefinger. Siger du så ikke bare "Pfff!" eller "talk to the hand", det virker næsten ligeså effektivt :) Kan godt lide din sidste kommentar: "væsentligt flere babyer end Svesken" (kom til at skrive Svensken først, og det lød faktisk lidt sært...) :)

    SvarSlet

Vil du læse mere?

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...