mandag den 15. august 2011

De forbyttede babyer, del 1

Da jeg var yngre jeg bøger, som jeg nu sluger vingummier. Helst en håndfuld af gangen. Mit absolut yndlingstidspunkt i folkeskolen var, når vi skulle på biblioteket og bytte bøger. Jeg kunne støve rundt i det lille rum i timevis og forstod aldrig helt, hvad især drengene havde så travlt med ovre ved kasserne med tyndslidte tegneserier, når der var hyldevis af bøger, uden billeder, der bare ventede på at blive læst.

Der har aldrig været en kritiker gemt i mig, jeg elskede næsten alle bøger, jeg læste. Nogle mere end andre, men som regel var jeg ret tilfreds, bare der var masser af ord i.

Aaaanyway, det var ikke meningen, at vi skulle dvæle ved fortiden. Men når det kommer til nutiden, er der ikke meget af fortælle. For i de seneste år har jeg læst, lad mig lige tælle, nærmest ingen bøger... Kan ikke engang svinge mig op til at kigge i lokalavisen efterhånden, og køber jeg et dameblad, så ligger det og som regel bare og samler støv. Men der jeg ville hen med at inddrage det støvede skolebibliotek var, at jeg kan huske, jeg på et tidspunkt læste en historie om to piger, der som teenagere (tror jeg) fandt ud af, at de var forbyttede. Jeg kan ikke huske titlen, eller den egentlige historie, bare at jeg var meget fascineret af hele problematikken. Tænk sig, hvis man var blevet forbyttet en på hospitalet. Det virkede helt skørt, men også en lille smule fascinerende. For jeg forstillede mig jo aldrig, at det var en familie fra socialklasse fem, jeg var forbyttet fra, men selvfølgelig en kvalmende rig familie med eget stutteri og et kæmpe bibliotek... (ahem, hvilken ikke-eksisterende fantasi den pige havde). Bøger og dagdrømmeri. Story of my folkeskoletid.

Oh well, alle mine piger ligner hinanden så meget, at der dælme skulle være sket noget af en imponerende fejl på Skejby, hvis nogen af vores er forbyttet.

Og dog. For Clara og Rosa er jo enæggede tvillinger - og egentlig kunne der jo være en risiko for, at personalet havde byttet om på dem ved en fejl, da de blev født... Altså vi vidste jo godt, hvem der var A og B (i maven kaldes tvillingen i venstre side for "A" og tvillingen i højre side B. Den tvilling der først bliver født kaldes desuden 1 og den anden 2 (smart hva'!).

Pga. af de helt utroligt mange scanninger undervejs vidste vi at det var Clara, der var A og ledende tvilling (altså A1) (nu går der vist snart R2D2 i det her indlæg), men da de kom ud med 1 minuts mellemrum så jeg faktisk kun fødderne af Clara og øjeblikket efter Rosa, der havde samme farve som en smølf og skreg som tre-årig, der ikke må få slik i Brugsen. Derefter skulle de ud og undersøges på kryds og tværs, og hvem ved, måske byttede de dem rundt der. Kasper var godt nok med derude, men de kunne nemt have narret ham, ved at bytte lidt rundt på dem, som en anden østeuropæiske trickbande, der blander raflebægre på Strøget og beder folk gætte, hvor terningen er: Nårh farmand, hvilken en er så Clara? Han ville have været chanceløs, den stakkels mand.

Fortsættelse følger i morgen.


... er der ikke noget om at et blogindlæg helt ikke må overstige 300 ord, for derefter mister læseren sin interesse. Det er ca. 220 ord for meget, så I stod nok af omkring ordet "Skejby"... Beklager, jeg er akademiker og ret dårlig til at begrænse mig, når det kommer til ord.


7 kommentarer:

  1. Glæder mig til del 2 - og ja, jeg læste det HELE!:-)

    Kh Camilla

    SvarSlet
  2. Ja jeg hænger også stadig på og venter spændt.... Mine 11 mdr enæggede drenge er startet i dagpleje og er begyndt at sove dernede for første gang så jeg havde for første gang i næsten 1 år 5½ time alene. Havde planlagt at jeg bare ville køre hjem, rulle mørklægningsgardinet ned og indhente de 750 timers søvnunderskud jeg har - men endte med at tulle rundt med kaffe og surfe på nettet.
    KH Vibeke

    SvarSlet
  3. Jeg synes generelt der er for FÅ ord i dine indlæg. Men jeg er også akademiker og glad for ord.

    Kom der i øvrigt nogensinde en del to til det der indlæg om dengang de to ballademagere var inde i maven og det ikke var så godt?

    SvarSlet
  4. Haha - jeg kan altid regne med jer :)

    @Konen: Hmm... bom bom bom... ja, det tror jeg bestemt, du har nok bare ikke ledt godt nok (*host*). Ej, jeg lavede virkelig en suspense, som jeg levede op til. Det kommer nok sådan drypvist, når jeg af og til har lyst til/har brug for en tur ned af memory lane :)

    SvarSlet
  5. 300 ord er slet ikke nok. Venter i spænding...

    SvarSlet
  6. Jeg har også slugt både del 1 og 2 - så 300 ord er helt klart ikke nok. Keep on writing! :-)

    SvarSlet
  7. Øglemor: der er nu endnu flere ord i del 2. Havde skrevet det i går og sat "auto-post" til. Imellemtiden kom jeg lige på noget mere (hvad gør man ikke for at have en undskyld fra ikke at tage i motionscenter...) :)

    SvarSlet

Vil du læse mere?

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...