fredag den 19. august 2011

Good cop, bad cop. Klumme i Århus Stifttidende


Da vi ventede vores første barn, tænkte vi ligesom alle andre førstegangsforældre, at barnet ikke ville komme på tværs af vores frihed, vores venner, vores karriere eller vores parforhold. Jeg tror flere gange, vi fik sagt noget a la: Vores barn må bare lære at indpasse sig efter os og ikke omvendt. Når jeg læste om kvinder, der fortalte om, hvor anderledes de følte sig efter de havde fået børn, og at deres mænd ikke fyldte ligeså meget i deres bevidsthed som før, tænkte jeg, at de havde fået roterende fis i blespanden. Sådan ville det aldrig blive hjemme hos os.

Vi havde også en forestilling om, hvilken type forælder vi ville være. Mens jeg beundrede min tykke mave, forestillede jeg mig, hvordan jeg var den kærlige, men principfaste mor, der lærte mit velopdragne barn at sige tak for mad og lege stille, mens de voksne talte. Alt imens jeg selvfølgelig fortsatte min tur op af karrierestigen. Selvfølgelig ville jeg elske mig barn, men det var helt utænkeligt, at jeg skulle tilsidesætte noget for det.

Kaspers forestilling om sig selv som far gik vist mere på, at det var ham, der skulle servere røde pølser og is til aftensmad og tage det med på ture til zoologisk have og Legoland. I hans tanker var det hans mission at være ”sjove far” – pendanten til ”strikse mor”. Ham der sagde ja til en is, når mor havde sagt nej. En slags good cop over for bad cop.

Miriam, vores første datter, kom til verden efter at have ladet os vente i tolv dage. Og da hun endelig kom, startede hun med at vende vores forestillinger om os selv som forældre på hovedet. For de eneste, der indpassede sig i vores nye familieliv, var os.

Hvis det ikke var fordi, de fleste af vores venner var igennem akkurat samme proces, og havde tænkt (og sagt) akkurat de samme ting, inden barnet kom, ville vi sikkert have oplevet det som en større livskrise med så fundamentale ændringer i ens opfattelse af, hvordan det ville være at få børn.

Hvordan er vi så blevet som forældre? Er jeg den principfaste mor, der opdrager tre små piger med én kærlig, men fast hånd, mens jeg bruger den anden til at kravle op af karrierestigen med? Og hvad med Kasper, serverer han røde pølser og siger ja, når mor har sagt nej?

Jeg arbejder stadig fuld tid, men tankerne kredser ofte om en mere fleksibel tilværelse med lidt færre timer. Til gengæld er jeg slet ikke slet ikke så principfast, som jeg havde forestillet mig. Jeg kan alt for nemt snøres til at give en is efter aftensmaden eller en ekstra godnathistorie. Kasper er til gengæld ”bad cop” langt oftere, end han selv havde forestillet sig – og jeg tror endnu ikke han har serveret røde pølser og is til aftensmad. I stedet er det ofte ham der insisterer på, at der skal spises ”tre bidder mere” før den førstefødte får lov til at forlade bordet.

De få af vores venner, der endnu ikke har børn, kigger på os og vores børn, ryster opgivende på hovedet, og tænker i deres stille sind, at sådan bliver det aldrig for dem.

Top tre over utænkelige ting, før vi fik børn:
1. Ferie med campingvogn
2. Aftensmad senest kl. 18
3. Akutkriser over manglende mælk i køleskabet

5 kommentarer:

  1. Hæhæ - det er jo fuldstændig som at høre HDD og jeg, da jeg ventede Øglen. Der var ikke grænser for, hvad vi ville gøre, og hvordan vi ville gribe det an, for VI havde nemlig fat i den lange ende, og alle andre var helt galt på den.

    Hihi. Fnis. Nu er "tsk tsk"-depechen så gået over til dem af vores venner, som ikke har børn endnu. Og vi er trods alt blevet så kloge, at vi ikke gør os nogensomhelst forestillinger om, at Varanen ikke kommer til at vende endnu mere op og ned på alting, end Øglen gjorde...

    SvarSlet
  2. Hvad er det for et fænomen det der med at tænke at man kan blive ved med at leve som man hele tiden har gjort? For jeg har altid tænkt det omvendte. Er det bare mig der er underlig og uambitiøs på karriere-området?

    SvarSlet
  3. @Øglemor: Nu er jeg så lige bezzerwisser, men selvom det selvfølgelig til tider er latterligt hårdt at få et ekstra barn eller to, så mener jeg stadig at man fik det største chok ved nr. 1 :)

    @Konen: Jeg tror, det kræver sit helt eget indlæg at svare på. Du får mit bud ligeså snart jeg får samlet nogle kloge-åge tanker som svar (du skal nok ikke holde vejret imens) :o)

    SvarSlet
  4. Dejligt at en erfaren mor har købt de samme sko til en af sine yndlingser. Svesken går jo altsÅ heller ikke endnu. Til gengæld sparker hun rigtig gerne ud efter mig, nÅr muligheden byder sig.

    SvarSlet
  5. Elsker din top tre. Er HELT med der. Eller var! Præ børneliv :)

    - Signe

    SvarSlet

Vil du læse mere?

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...