torsdag den 25. august 2011

Mig og de tiltrækkende mænd

Jeg kører i bil på arbejde hver dag. Kasper og jeg afleverer pigerne sammen, derefter kører vi ind til hans arbejde Århus C, hvorefter jeg fortsætter til mit i Århus N. Totalt samkørsel der hva'! Eller noet. På trods af at der kun er ca. 12 km mellem Mårslet, hvor vi bor og Århus C, så tager det som regel  min. 30 minutter hver vej. Jeg kan ikke gøre det hurtigere med offenlig transport, og selvom jeg ville nyde den ro, det giver ikke at skulle holde øje med alle de andre elendige morgenbilister morgentrafikken, så giver tiden i bilen alligevel også mulighed for at tænke utroligt kloge tanker lidt.

Om morgenen hører vi som regel P3, men på hjemturen er jeg begyndt at høre P1, for jeg trænger til at samle tankerne lidt inden det går løs med at hente børn, få handlet ind, lavet mad, badet børn og puttet (måske burde jeg i virkeligheden høre techno for at komme op i gear?). Jeg har aldrig rigtig hørt P1 før, men med undtagelse af programmer, der handler om naturligt forekommende gærkulturer i på andalusiske bøgetræer (jep, det var der noget om i går), så er det ren balsam for krop og sjæl.

Nåmen, jeg kom fra det med, at jeg af og til tænker lidt i bilen.

Den anden dag så jeg en far, der stoppede op ved en fodgængerovergang med sin lille datter i en klapvogn. Han var ikke specielt pæn, men selvom jeg holdt for rødt ved Stjernepladsen (og var ved at få stress-sved ved tanken om alle de dødsforagtende cyklister, der har det med at dukke op ud af intetheden), så bemærkede jeg ud af øjenkrogen, at han var helt utrolig kærlig ved sit barn. Jeg kunne ikke høre, hvad han sagde til hende, men ud fra hendes ansigtsudtryk at dømme, havde jeg et splitsekund fornemmelsen at opleve noget særligt mellem de to.

Så blev det grønt og min opmærksomhed var tilbage ved vejen og cyklisterne fra helvede (jamen, de er altså sindssyge lige det sted i Århus). Da jeg var drejet om hjørnet, uden at have mejet nogen ned, kom jeg til at tænke på situationen igen. Af en eller anden årsag kom jeg pludselig frem til den konklusion, at jeg fandt manden tiltrækkende. Ikke pga. hans udseende, men fordi han var så åbenlyst glad for sit barn.

Hvad skete der lige der?

Før jeg fik børn var en tiltrækkende mand i hvert fald ikke en med børn. Så kunne han være nok så pæn, men børn - ellers tak. Men efter jeg selv har gjort mit for befolkningstilvæksten, så er det ligesom om, at jeg er begyndte at synes at mænd, der udviser omsorg for sin(e) unge(r) kan være mega-lækre. Også selvom de så kører Berlingo Ford Focus, har ligusterdunk og spiller old-boys i weekenden.

I virkeligheden er det nok sådan en urkraft, der går i gang, hvor man forsøger at spotte de bedst mulige omsorgsgivere til sine børn, skulle man være så uheldig at miste den man har? Alligevel lidt trist, hvis jeg permanent er blevet mere interesseret i Berlingo-mænd, der er gode ved børn, end den sværm af hotte mandlige studerende på cykler, der vælter ind over bygrænserne i denne tid (har I i øvrigt set Åååårhus' nye slogan: Aarhus - Danish for progress... mm hmmm).

Gad vide hvem en mand ville holde mest øje med, hvis han holdt i samme kryds? Mødre med klapvogn eller børnefri, sommerklædte kvindelige cyklister?

PS! Kasper, jeg kigger normalt ikke efter andre mænd. Det var et særtilfælde. Det sker ikke igen.

3 kommentarer:

  1. Hov hov! Mandlige studerende på cykel i Århus - det er min LILLEbror!

    SvarSlet
  2. Ahem, du behøver vist ikke bekymre dig om mig. Jeg er åbenbart mere til Berlingo-segmentet. Suk.

    SvarSlet
  3. Elsker P1 i bilen... Og når nu det skal handle om tiltrækkende mænd, så er de mandlige P1-værters stemmer altså også langt mere tiltrækkende. Tror sgisme det handler om, at de kan sige noget med eftertanke (ud over at der selvfølgelig kommer en vis bas i stemmen med alderen). De unge værter på P3 har ihvertfald aldrig vundet i TP (det har jeg heller ikke, men lad nu det ligge).

    SvarSlet

Vil du læse mere?

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...