tirsdag den 30. august 2011

Mig og min tandlæge

Jeg bliver altid lidt småpanisk, når jeg modtager indkaldelsen til tandeftersyn. Det vil sige, jeg registrerer datoen og tænker så automatisk: fuck, det er garanteret denne gang, at der er huller i alle mine tænder, og jeg skal betale, hvad der svarer til BNP for et lille afrikansk land for at få det fikset. Jeg lover også mig selv, at NU er det slut med slik og andre søde sager, for alle ved jo at kortsigtet forebyggelse op mod det frygtede tandeftersyn virker. Jeg kender i hvert fald rigtig mange, som henter tandtråden frem fra bagerst i skabet et par dage før datoen nærmer sig, for at de kan sige at "ja ja, jeg bruger skam aldrig tandtråd hver dag" (I ved godt, hvem I er).

I skarp kontrast til mange andre dele af min krop, så er jeg faktisk rigtig glad for mine tænder. De er ikke kastet ind i munden med en skovl og har ikke haft brug for at blive rettet (spørg lige om jeg var misundelig på dem med togskinner og nakketræk). Når det er sagt, så skal jeg altså arbejde hårdt for at holde dyre plastikfyldninger ude af munden og pungen i lommen. Jeg lyver ikke, når jeg siger, at både tandtråd, mellemrumsbørster og el-tandbørste er en del af mit daglige ritual. Men selvom jeg børster og plejer til UG med kryds og slange, så får jeg altid et påbud om at passe godt på mine tænder med hjem sammen med et girokort. Hvor urimeligt er dét lige?

Jeg er ikke sådan rigtig bange for tandlæger. Har ladet mig fortælle, at de faktisk er søde og indlevende mennesker, der ikke kun tænker på at erhverve sig den nyeste Audi eller Mulberry taske. Er faktisk i mødregruppe med et styk af slagsen. Hun er rigtig sød - og står slet ikke og truer af alle non-believers med en elektrisk tandbørste og en megarulle tandtråd. Hun bager også nogle rigtig lækre muffins, så de findes - altså de flinke tandlæger.

Men så igen. Jeg har jo aldrig været i stolen hos hende, og de har det altså med at virke lidt mere "bøse", når de får den der maske på. Det gør det heller ikke bedre, at jeg ikke fatter en hat af, hvad de siger, når de står og kratter i min tandemalje, så det lyder som om de er ved at udkæmpe en sværdkamp i min mundhule. For mig lyder det som om, der er hul i alle mine tænder, når de står og taler i deres krytiske kodesprog. Jeg er i det hele taget meget autoritetstro og får stresssved, bare der kommer en buskontrollør - også selvom jeg har klippet. Så når man ligger på ryggen i tandlægestolen med et par relativt ukendte ansigter bøjet over sig, med savl i mundvigen og ude af stand til at sige andet end "Arghgh" på deres mange spørgsmål om arbejde, børn og almene tandhygiejne, føler jeg mig ret kuet og en lille smule umyndiggjort. Ligger bare med udspilet mund (og øjne) og prøver af alt magt at ikke at ryste ukontrolleret af "skræk" mens jeg venter på dommen: huller eller ej?

Min tandlæge har efter sigende specialiseret sig i tandlægeskræk, og jeg har da også sjældent sat mig i stolen, før jeg bliver vippet nedog får lidt Musicure i ørene og en dvd om verdens dyr på skærmen ovenover. Fint med beroligende musik, men den der dvd... behøver det være sådan en, der handler om skorpioner og myrer der myldrer ud af deres huller halvdele af tiden? Det er faktisk ikke videre afslappende at ligge der med tvangsåben mund og kigge på kryb, når man i forvejen er i et lidt opfarende humør (der er også noget om delfiner og regnskove, men det ligger man jo ikke så meget mærke til, når man frygter næste sending edderkopper og lign).

Nå, men den halvårlige tur i stolen er i morgen, og jeg er allerede ved at få nervøse trækninger. Har som du nok kan høre, ikke rigtig lyst til at blive konfronteret med mine tænders almene tilstand.

8 kommentarer:

  1. Jeg er så en af dem, du har været misundelig på - togskinner og semi-nakketræk. Og derefter ganebøjle. Jowjow. Det gik endda så vidt, at en specialtandlæge engang foreslog mig (helt uden at trække på smilebåndet), at han syntes, jeg skulle have brækket min kæbe i begge sider for derefter at få wiret den sammen igen i ny, pænere position og så lige nappe nogle (flere) togskinner i 2 år. "For så kan du slippe af med det gigantiske overbid og saksebid".

    Ehm. Tak. Men nej tak. Så jeg render stadig rundt og ligner tilsyneladende et omvandrende Mme Tussauds for tænder iflg. ham tandlægen. Der er meget at være misundelig over, kan du nok høre ;-)

    Det positive ved hele tandreguleringshistorien er nu, at mine tænder ikke længere ser ud om om, de er kastet ind i min mund, og så er jeg bestemt ikke bange for tandlæger. Tværtimod. Er bare træt af, at det skal være så dyrt...

    Håber, dit tandlægebesøg går godt, og at det på trods af kryptisk tandlægesprog ender ud i et "nul huller". (Kan du i øvrigt ikke få mødregruppe-tandlæge til at lave en tændlægsk-dansk parlør til dig?)

    SvarSlet
  2. Det forstå jeg virkelig ikke du takkede nej til det glimrende tilbud Dr. Needle kom med. Han lyder som en flinker fyr.

    Er faktisk heller ikke stødt på ret mange af mine tandlæger, som er udstyret med humor. Det virker altsammen meget alvorligt, når det har med tænder at gøre.

    En parlør er måske ikke nogen dum idé. Hun har vist forklaret mig noget om det engang, men det har åbenbart ikke sat sig fast. Jeg er uforbederlig. Ville også hellere have nogle tips til at undgå regningen. Suk.

    SvarSlet
  3. Du siger bare til Rikke - altid til tjeneste :-) Vi vil jo så gerne lyde særlige - men husk, først når vi hænger fast som i karamel er den gal :-) god fornøjelse imorgen!

    SvarSlet
  4. Tudsemor, du er helt særlig :) Havde helt glemt det med karamellen... det er nok det jeg ligger og frygter allermest. Men hvor meget karamel er det lige vi taler om? er vi ude i en sej karamel ala de gule flade i en Quality Street eller en Mars-agtig karamel? - bare lige så jeg kan tage sorgerne endnu mere på forskud i morgen :)

    SvarSlet
  5. Og jeg kan citere min ex-bøjletandlæge for følgende guldkorn (efter tusind år med nasty togskinner, han selv havde opfundet og i øvrigt fik vildt mange patent-penge for, hver gang han proppede dem i munden på sageløst barn): "Altså dine tænder i undermunden er jo stadig en lille smule skæve. Det er ikke noget, du selv ligger mærke til. Det er heller ikke noget, din kæreste- hvis du har sådan en - lægger mærke til. Men jeg lægger mærke til det! Så jeg vil meget gerne give dig bøjle på igen."

    PS Har først nu set din blommekommentar. Og foreslået et bytte (hestebønnerne er rådne...) :-)

    SvarSlet
  6. Måske havde din Dr. Dentist OCD og kunne kun sove trygt, hvis han havde sat bøjler på ALLE børns skæve tænder i verden?

    SvarSlet
  7. Føj - tandlæger...

    Jeg har nok verdens mest tålmodige og søde tandlæge, men alligevel lander mit blodtryk på det højeste leje alene ved tanken. Jeg har det som dig - ræd fra det øjeblik, jeg ved, at nu er det tid, og frem til det tidspunkt, hvor tandlægen har oversat hendes indterne tandlæge snak til dansk. Men så slipper skrækken også sit tag, og såfremt der er noget, som skal laves, tager jeg det med ophøjet ro, og uden bedøvelse. Se, det synes min tandlæge er sært - at det ikke er boremaskinen, men uvisheden, som gør mig bleg.

    SvarSlet
  8. @Sequence: Vi er åbenbart to alen af et stykke :) De gange, jeg bliver boret, er det også uden bedøvelse. Efter man ikke længere kan blive høj på lattergas, så vil jeg hellere undgå fornemmelsen af at være lam i gummerne. Ligger godt nok med hvide knoer og laver ridser i armlænene, men så længe vi ikke er ude i en rodbehandling, så går det nok (og min søde tandlæge HAR lovet at jeg aldrig skal rodbehandles. Jeg holder hende op på det løfte).

    SvarSlet

Vil du læse mere?

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...