tirsdag den 27. september 2011

Sov nu, for satan!

Det er vist gået op for de fleste at bogen Go the Fuck to Sleep for nyligt er udgivet på dansk af Gyldendal. Jeg kan ligeså godt sige det. Jeg har ikke læst den, og ud fra mit nuværende bog-forbrug er der nok kun en meget lille chance for at det kommer til at ske. På Gyldendal.dk skriver de, at den skildrer den alt for velkendte men ubesungne kamp for at få banket den lille ned for natten.

Faktisk er problemet herhjemme ikke at få banket de små ned for natten, men derimod deres mor (og ja, på samme måde, som de altid, A.L.T.I.D, bliver syge dagen efter jeg har udtalt ordene: det er ved at være længe siden de sidst har været syge, så ved jeg godt at nemesis nok banker på i morgen aften og alle tre nægter at lægge sig til at sove. So fucking be it - jeg er alligevel ikke hjemme i morgen aften. Tøhø). Nå, men alle tre piger er faktisk i det store hele rigtig gode til at falde i søvn og til at sove. Ikke noget med maraton-putninger her, hvilket helt klart er til deres fordel. For hvis aftenputteritualet strakte sig endeløst ud på aftenerne, så tror jeg ærlig talt, jeg skulle have professionel hjælp for ikke at blive gak.

Men problemet var som sagt mig selv. Selvom jeg er træt som en junkie, når vækkeuret ringer om morgenen, så kan jeg bare ikke komme i seng før kl. 23. Mindst. Det er ikke fordi jeg laver så meget. Folder måske noget vasketøj,  arbejder en lille smule eller skriver, men timerne går bare - ofte med at smelte sammen med sofaen med en computer på benene. 

Da jeg var barn vågnede jeg før hønsene og jeg har ladet mig fortælle at jeg ofte stod ovre ved legekammeraten før 9 og spurgte en klatøjet mor eller far, om Mette kunne lege. Og altid var svaret at Mette og hendes tre søskende sov. Til mindst kl. 10. Det er faktisk først gået op for mig for nylig, at forældrene garanteret lige prøvede at trække tiden lidt ud, så de kunne nå at få hældt havregryn i ungerne og få noget tøj på dem, før jeg igen stod og trykkede næsen flad mod ruden.

Jeg er aldrig blevet nogen syvsover. I weekenden tror jeg ikke jeg kan sove til mere end kl. 8, men i hverdagene har jeg det som om jeg kunne sove uendeligt. Jeg gad virkelig godt have ét helt døgn, hvor jeg var helt alene hjemme og ikke skulle op og underholde hjælpe nogen med morgenmad, tøj eller snotnæser. Er ikke sikker på at det ville gøre noget ved overskuddet, for flere års afbrudt nattesøvn har sat sine spor, så jeg er permanent træt og derfor meget gode venner med snooze-knappen på telefonen (de morgener, hvor jeg endnu ikke kan høre Clara og Rosa stå og hive rytmisk i deres tremmesenge).

Og nu skal du ikke være smartass og sige, at det nok kunne hjælpe at gå lidt tidligere i seng. Jeg har afprøvet det, det virker ikke. Eller det vil sige, hvis jeg nu gik i seng og ikke tog computeren med, så ville det givetvis lykkedes. Men bare det at jeg har fjernet make-up og været igennem hele tandritualet og faktisk har min dyne over mig før kl. 23. Det må være et skridt i den rigtige retning.

Er jeg den eneste, der har svært ved at løsrive mig fra åndsbollehandlinger om aftenen for at finde min seng? Og hvis ja, hvad er din hemmelighed så?

Og hvis du vil have mig undskyldt for satan, så vil jeg nemlig ligge mig til at sove, 45 minutter tidligere end det lykkedes mig i går. Buenos noches.

3 kommentarer:

  1. Åhr, hvor jeg kender det. Og jeg tror faktisk, at det for mit vedkommende skyldes, at aftenerne er det eneste tidspunkt (eller i hvert fald VAR - før Varanen), hvor der var børnefri. Så der skal hives al den egentid ud af dem, som det overhovedet kan lade sig gøre - om det så er i form af fordummende tv-serier, film, computerforbrug, bøger eller praktiske gøremål. Tror faktisk, at kl. 23 er det tidligste, jeg er gået i seng, efter Varanen er kommet til, men jeg kan godt mærke på energiniveauet, at dén nok ikke bliver ved med at gå. Men jeg skal bare liiiiige... :-)

    SvarSlet
  2. Enig, enig, enig! IGEN!
    Dejligt man ikke er alene:-)
    Og er helt enig med Øglemor i, at aftenen er børnefri=egentid og derfor er det så hulens svært at sige stop... og godnat!

    Kh Camilla

    SvarSlet
  3. Jep, samme scenarie her!
    - det bliver så ikke bedre af, at jeg har fået et underligt problem med at falde i søvn igen, når jeg har ammet om natten. Så lige nu øver jeg mig meget i at gå i seng, når Rumpenissen dejser om, for i det mindste at få et par timers sammenhængende søvn.

    SvarSlet

Vil du læse mere?

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...