I weekenden havde vi for en gangs skyld inviteret gæster til
aftensmad. Min veninde og hendes mand kom med deres to drenge på fire og to et
halvt. Kasper lavede mad, mens vi andre kiggede efter vores tilsammen fem børn
og prøvede at holde koncentrationen om et samtaleemne i mere end to sekunder.
Det gik ikke så godt, for der var hele tiden en, der faldt ned fra en gynge,
skulle tisse, spiste af sandet i sandkassen, hoppede ind i hinanden i
trampolinen, var sulten, tørstig eller bare havde brug for et øre og et kram.
Vi slugte selvfølgelig maden på mindre end to minutter og
uden at smage på den. Derefter puttede vi de tre mindste, mens de to ”store”
fik lov til at blive længe oppe og se tegnefilm til deres øjne til sidst var så
store som underkopper.
Min veninde skulle løbe sit første halvmaraton dagen efter
og var spændt på, hvordan det ville blive. Vi bakkede hende op og var sikre på,
at det skulle hun nok klare, samtidig med at vi andre drak vin og gin-tonics,
mens vi nød, at vores børn opførte sig eksemplarisk. Det blev ikke specielt sent,
men da de gik snurrede mit hoved næsten ligeså meget som centrifugen i vores
vaskemaskine.
Søndag var det Kasper fødselsdag. Jeg tog morgentjansen, og
stod op med ungerne kl. 6.30. Miriam var stagendes træt efter at være kommet i
seng tre timer senere end normalt. Clara og Rosa var til gengæld i hopla.
Faktisk så meget, at der ingen skrig og skrål var, da nattebleen blev skiftet eller
da de fik en grundig overtørring efter morgengrøden. De var ikke engang smurt
ind i grød. Og selv var jeg overraskende frisk.
Efter et par timer prøvede jeg som en anden hyrdehund at få
alle tre piger gelejdet ind i soveværelset udstyret med hvert sig flag. Rosa var
mere optaget af at spise flaget end af at gå, Clara havde allerede været inde
og vække sin far et par gange og Miriam var klart mere interesseret i at han
snart skulle pakke gaver op. Fik lige sunget et par toner af en fødselsdagssang,
før der var generelt opbrud. Rosa faldt ned fra sengen, Clara havde skidt i
bleen og Miriam insisterede på at pakke gaver op.
Da vi endelig var klar til at spise morgenmad, var alle
pigerne blevet trætte. Miriam var så træt, at hun blev sur og marcherede ind på
sit værelse, hvor hun faldt i søvn på gulvet. Rosa og Clara lavede konsekvent
”vinduesviskeren” på bordet og kastede mad til alle sider, hældte mælk ud og
kravlede op på bordet. Så de blev også puttet, og bagefter sad vi selv og
spiste fødselsdagsmorgenmad blandt krummer, mælkesjatter, og halvspiste,
væltede flag. Mens vi hver især stirrede tomt ud i luften.
Løbere taler om at møde muren. Vores veninde gennemførte sit
halvmaraton i overlegen stil, men indrømmede dog, at de sidste tre kilometer
havde været hårde. Nok kan man ikke sammenligne tømmermænd med et halvmaraton,
men jeg mødte helt klart min personlige mur flere gange i løbet af den søndag. Tømmermænd og små børn er bare ikke en ligeså
god kombination som gin og tonic er.
Top tre over ideer
til regnvejrsdage med børn
1. På med regntøjet og hop i vandpytter. Glade børn
med garanti
2. Find et bibliotek med legeområde og lad børnene
tumle
3. Tag til Familietons
i DGI-huset og brænd krudt af både små og store
Ingen kommentarer:
Send en kommentar