onsdag den 26. oktober 2011

Mig og min hobby

Jeg har fået en hobby. Eller jeg ved ikke rigtig, om man kan kalde det en hobby, for jeg bruger egentlig kun 3 timer på det hver 2. uge. Resten af tiden skænker jeg den ikke en tanke.

Og hvad er det så, der har fanget min interesse på en så overvældende måde?

Jeg går til syning.

There. I said it.

Det klinger godt nok lidt hult i min mund, for det er i virkeligheden en meget umage kombination. Mig og en symaskine. Lidt ligesom olie og vand.

Det hele startede med at jeg i flere år havde en venindes symaskine til låns, fordi hun ikke brugte den. Og jeg troede, at jeg ville kunne lære at sy uden hjælp. Jeg brugte den nok sammelagt 5 gange i de 3-4 år, den stod her. Senere købte min mor en ny og satte den "i pleje" hos mig, fordi hun engang havde set mig lave et (1!) par børnebukser, under kyndig vejledning af min mormor.

Nå, men det der med rent faktisk at gå til syning, var altså mest fordi en veninde fik mig lokket med, og så kunne jeg slå to fluer med et smæk. Være sammen med hende og forsøge mig ud i at beherske den helvedesmaskine.

Og selvom jeg på alle måder er nybegynder, så er det helt utrolig hyggeligt. Der er 12 kvinder i aldren 33-65 vil jeg tro. Og hold fast de er søde og roser gerne novicen (that'll be me) - også selvom en gletsjer bevæger sig hurtigere, end jeg fået syet noget. Og selvom jeg spørger om hjælp til alt. Det er uden tvivl fagre nye verden. Jeg brugte - uden at pynte på sandheden - en hel undervisningsgang på at lave to (2!) knaphuller (der skulle være tre...), og jeg syede og pillede op og syede og pillede op så længe at jeg til sidst var ved at sparke maskinen ned fra bordet.

Og hvad er det så jeg syr?

Tjoe... min veninde lånte mig et mønster på en viiiildt nem A-formet kjole, som underviseren liiiige havde tegnet af fra en Ganni-kjole. Den ville max tage et par gange at lave. Ingen ben i det. Little did I know.

Det har så taget mig syv (7!) gange+ at få styr på den og hvis jeg regner på kursuspris, materiale m.m så kunne jeg ligeså godt have købt den i en butik til fuld pris. Men nu er den komplet og jeg har haft den på én gang uden at der var noget der gik op. Kunne ellers have været flåt, hvis jeg stod og fremviste min kreasjån og den så sprak.

Den er lige hemmelig indtil videre, for jeg har ikke noget billede af dem. Kan nok også ret hurtigt konstatere at kreablogger bliver jeg (desværre) aldrig, da folk ville have glemt alt om bloggen, når der gik månedsvis mellem jeg fremviste noget nyt.

Jeg kan godt være lidt bekymret for mig selv med det her hobby-værk. Det næste bliver måske, at jeg forsøger at lære at strikke. Det har jeg heller ikke haft meget held med. Sidst jeg strikkede, kunne jeg lave sjaler, hvor jeg kun strikkede ret. Jeg fik så vanvittig ondt i nakken, at jeg gik til læge. Det var en lille smule pinligt at fortælle, at holdet i nakken nok hang sammen med at jeg havde strikket med skulderne oppe om ørerne i flere dage for at få noget færdig til en gave (hvis du spørger om det var en hadegave, så får du en olfert).

Det går ikke helt så slemt med symaskinen endnu, men mine kæber er godt nok lidt spændte og jeg glemmer ofte at blinke med øjnene,  når jeg skal holde stof og nål på rette kurs. Ligner garanteret også en trommeslager med tungen ude af munden, når jeg sidder og koncenterer mig.

Men hey. Fik jeg sagt at det er hyggeligt OG der er kage hver gang!


4 kommentarer:

  1. Velkommen til krea-verden!;-)
    Og tillykke med kjolen!
    Det er vist kun 6 mdr siden jeg købte en symaskine, for nu var jeg blevet mor og SKULLE være kreativ med hjemmelavet tøj und alles! Yeah right!
    Holder mig til hækleriet. Strik er jeg helt elendig til og symaskinen er endnu ikke afprøvet, for hvad nu hvis jeg også bare er elendig til det?? Jeg kunne selvfølgelig også bare prøve at tænde den og se hvad der sker...
    Nej, holder mig til hækling og ser frem til billede af kjolen OG fremtidige krea-indlæg!:-)

    Kh Camilla

    SvarSlet
  2. Haha, det kunne have været mig, der skrev Camillas kommentar. Med den lille forskel, at det er 10 mdr siden, jeg købte min symaskine og har afprøvet den. Én gang. Og det er endt med, at jeg også holder mig til hækleriet. :-)

    Men sejt gået med syning og kjole und alles. Vidste bare, at der var noget i gære, da du skrev det der maraton-indlæg og brugte de der seje sy-udtryk :-)

    SvarSlet
  3. Gad vide hvorfor det er man tror man forvandler sig til Hausfrau, bare fordi man får sig et barn? Jeg har stor respekt for min symaskine, for strikke- og hæklepinde - og ikke mindst dem der behersker dem uden at skulle spørge om hjælp i tide og utide. Jeg er ikke detaljeorienteret nok til at min tålmodighed rækker til at kommer over "grundniveau".

    Men den bider altså ikke sådan en symaskine (medmindre man er meget uheldig). Den larmer kun højt (medmindre man har sådan en rolls royce, og det har jeg altså ikke. Min larmer som en fiskekutter). Men kun en tåbe frygter den ikke.

    I øvrigt Øglemor. Hvis du læser den her kommentar: hvad er status på dine maratonplaner?

    SvarSlet
  4. Altså, status på mine maratonplaner er, at jeg ikke er kommet i løbetøjet endnu efter fødslen. Sunderen sagde, at jeg skulle vente til efter 8-ugers undersøgelsen, og det passer mig egentlig glimrende. Kan faktisk heller ikke lige se, hvornår det er, jeg skal løbe, men det finder jeg jo nok ud af.

    Det er jo nemt at have en masse planer uden rent faktisk at være kommet i gang endnu, men min bror foreslog mig halvmaraton i april (BT's) og maraton i Berlin til september, og det synes jeg egentlig lyder ok-agtigt. I første omgang vil jeg forsøge at træne op til halvmaraton'et, og så må jeg se, om det er helt utopisk. Men vi kan jo lige skrives ved om løberi, når jeg rent faktisk ER gået igang med at løbe igen - så kan det være, at målet bare bliver at kunne løbe ned i kiosken uden at dø... :-)

    SvarSlet

Vil du læse mere?

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...