Efter vi har fået børn, og især efter at overskuddet i visse perioder efter vi har fået tvillinger, har været under nulpunktet, har jeg slækket væsentligt på mine
Nu lever jeg mere efter en fri fortolkning af Groucho Marx citatet: Dette er nu engang mine principper, hvis du ikke bryder dig om dem har jeg andre.
Hvor principfast jeg er afhænger 100% af mit overskud. Aarstidernes måltidskasser har gjort vores hverdag meget nemmere, selvom vi nogle gange kæmper både med kål og kikærter. Hver tirsdag dumper der mad til fire dage ned på vores dørtrin og så er der én ting mindre at tænke på i hverdagen.
Men frituren har også fundet vej ind i vores køkken. Jeg ved ikke hvorfor og hvordan jeg pludselig har fået sådan et afslappet forhold til kalorier, men efter jeg opdagede Foodfanatics fantastiske kyllinge nuggets er det ikke blevet mindre. Jeg vil vurdere, at jeg er stadiet lige før man begynder at dybstege sin Marsbar (ikke at jeg kunne finde på at spise sådan en...
Og jeg synes stadig at det er lidt klamt. Og jeg har det også lidt svært med, når køleskabet bugner af gode råvarer og vi så ender med at dele en aftensmad bestående af tre happymeals, 2 burgermenuer med pommes og sodavand - bare fordi vi alligevel ikke orker at tilberede noget af det vi har. Tror faktisk det er første gang alle tre piger har fået mad fra MacD her til aften, men især Clara og Rosa havde helt styr på, hvordan den kage skulle skæres. Suk.
Jeg har i øvrigt været på Hindsgavl Slot fra tirsdag til onsdag. Jeg fik endnu mindre søvn natten til i dag end normalt, så nu skal jeg bare til at knalde brikker, hvis jeg skal være noget værd i morgen. Og det ville Kasper sikkert sætte pris på at jeg er, når han har haft solo-ansvar i to døgn.
Sov godt.
Hindsgavl er fantastisk! Min moar har også lige været afsted (igen) - men jeg er da hedigvis bare slet ikke misundelig!
SvarSletÅh ja, det er i sandhed et dejligt sted. Næste gang jeg skal derned skal der enten være sne over det hele eller forår. Sikken et område. Synes vi burde lave et blog-træf dernede, det koster jo næææsten ingenting :)
SvarSlet