lørdag den 19. november 2011

Home alone

Jeg er alene hjemme med pigerne i nat. Vi har været til barnedåb i Nordjylland i dag. Det var en dejlig dag, men jeg har endnu engang fået bekræftet, at man skal pakke ligeså meget til syv timer som til syv dage, når man har tre små børn med i bilen. Bilen var en lånebil fra vores værksted, da der var en, der bakkede ind i vores bil, mens den holdt parkeret. Skulle hilse og sige, at det ikke er alle værksteder, der ligefrem fører lånebiler med plads til tre autostole. Kasper skulle videre til en julefrokost med sine venner, så han havde lånt en bil af sin søster og kørte videre dertil fra barnedåben.

Jeg kørte hjem alene med pigerne. Clara og Miriam faldt i søvn med det samme, men Rosa synes bestemt ikke at hun gad køre 1,5 time, så hun brokkede sig som en anden co-driver, indtil hun blev så træt, at hun faldt i søvn kort tid før, vi var hjemme lidt over syv. Jeg løftede hende ud af bilen, og forventede at hun ville vågne. Men nej, hun åbnede øjnene da jeg var ved at lægge hende ned i sin seng og lukkede dem med det samme igen. Nu ligger hun så i sit fine festtøj og sover skønhedssøvn. Det er sikkert sådan noget der giver en Årets Mor pris.

Clara vågnede op, da vi kom hjem. Jeg troede kortvarigt at hun kunne sove videre, hvis jeg skiftede hende i mørke på badeværelset. Det gik da også ret fint - indtil jeg mærkede noget varmt lande på mine ruskindsstøvler, som jeg selvfølgelig ikke lige havde nået at tage af. Kan ikke huske, hvornår hun sidst har tisset på mig, men synes på en eller anden måde, det var lidt ironisk. Selvfølgelig sker det lige, når man er alene og allermest har lyst til at få dem alle i seng, så man kan sidde og stene foran dårlig tv og med Wordfeud inden for rækkevidde.

Da hun var skiftet til nattøj var hun i hopla og lærte da lige at hoppe. OK, hoppe er måske så meget sagt. Hvis hun holder ved noget kan hun af og til løfte sig et par milimeter over jorden. Hun lignede faktisk en, der skulle lave et skihop, så stiv blev hun i benene, når hun forsøgte at udfordre tyngdeloven et nanosekund af gangen.

Da jeg lagde hende, faldt hun heldigvis hurtigt i søvn, og kort tid efter puttede jeg også Miriam. Når Kasper ikke er hjemme sover hun i hans side af sengen. Det er et hyggeligt ritual og jeg må indrømme, at jeg synes det er langt mere overskueligt at være alene hjemme, med et barn ved siden af.

Nu sidder jeg så og ser skod-tv. Vi har fået en milliard kanaler i en kort periode, så derfor dyrker jeg trash-tv som en anden sofakartoffel og spiser left-over pizza fra i går og drikker paprødvin ud af et glas, der har været flødeost i en gang. Kan konstatere, at der er virkelig mange programmer, der handler om sure folk, der skal giftes. Folk, der er tykke, og dem der ikke kan smide noget ud/rydde op. Tror snart vores hjem kan være med i den sidste type programmer. Ikke fordi vi ikke kan smide ud, men fordi vi ikke kan rydde op. Eller - det kan vi godt, men et splitsekund senere er der hele husets vaske- og snavsetøj (i skønt forvirring) spredt over hele huset igen. Det hjælper heller ikke at pigernes nyeste "trash-the-place" beskæftigelse er at hive bøger ud af bogreolen. Skænd virker kun forstærkende på deres lyst til at flå dem ud af reolen. Kasper mente, næppe det kunne være et tilfælde, at de fik flået en ud med titlen: Body of Power, Spirit of Resistance (kan ikke huske at jeg nogensinde har læst den, der er fra min studietid).

Oh well, mens mens Kasper leger at han er ung og har en formodning om at han kan drikke hele natten med alle de andre fædre (hvem tipper på at de går i seng før midnat?), så nyder jeg at mine unger er down for the night. Og vil se noget om nogle kæmpestore gravide damer, som alle ender med at få lækre, tykke børn.

3 kommentarer:

  1. Vi har også fået de der programmer i 'gave' i en periode. Efter første aften med sure, fede og ubegavede mennesker, gav Hr. F op og hvislede ud mellem læberne: 'fuck hvor jeg glæder mig til de kanaler er væk igen!' og her taler vi om manden der hade HADER, at jeg ser DRk fordi der er for elitært og kultiveret. Egenlig fedt nok, at han får lidt perspektiv på det :-D

    SvarSlet
  2. Det er SÅ voksent! At være alene hjemme med tre børn. Shit.

    SvarSlet
  3. @Fru Forstad: Jeg har en svaghed for trash-tv. Suk. Men ikke flere kanaler nu. Dobbelt suk.

    @Cogn: Jeg ville være SÅ rig, hvis alle mine voksenpoint kunne veksles til kontanter.

    SvarSlet

Vil du læse mere?

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...