Exit jul

Hånden på hjertet har det det været nogle rigtige dejlige juledage. Jovist har vi haft søvnløse nætter, snottede næser og børn, der er måske ikke altid kunne kategoriseres som friske, men that aside, så har alle nydt dage, hvor vi selv (næsten) kunne bestemme tempoet. Og Rosa har lært at sige mor og far (det troede ingen nok ville ske) og begge to kan finde ud af at tage sko på med grisetæer 2/3 af tiden, og siger "Os mig prøve" (ja ja, man skal lige vænne sig til udtalen: os maj prø'u, men hey, Miriam råbte PIIIIIIK, hvergang hun så en fisk, indtil hun var 2,5). Tid gør godt.

Nå, men nu hvor de første par juledage er overstået, vil jeg egentlig bare slette alle spor af julepynt. Lidt ligesom, dengang (for omkring 1000 år siden), hvor man holdt fest natten lang og vågnede op til ølsjatter og -flasker og nedtrådte chips.

Men Miriam, der ellers er notorisk utro mod alle sine tøjdyr, dukker og andet legetøj, har pludselig udviklet en betydelig affektion for den sørgelige kvist af et juletræ, der står og kæmper med adventskransen om at være det mest ynkelige i vores stue (fraregnet de trætte forældre).

100% homemade julepynt ala 4-årig.
Rod ala kidz of Camp Chaos.

Bemærk Chippendale Ken, der er persona non grate i Miriams
arvede Barbie samling, "jeg kan ikke li' hans store muller mor".
Skal nok ikke regne med at det er Mr. Fitness,
der bliver min kommende svigersøn.

I morgen skal det aflives, også selvom Miriam her til aften sagde, at i OVERmorgen kan vi tage det ned, mor (i morges indvilligede hun i, at vi kunne gøre det i morgen). Bliver nok nødt til at bestikke hende med endnu en de boxes-of-instant-joy, som kom med posten fra Japan i morges, med kæmpe cudos til FruForstad og hendes søde japanske veninde. FF, jeg skylder dig SÅ meget et spil WF, hvor du får samtlige DW og TW'er!

Popin' Cookin' Candy galore!

Der følger meget snart (snart forstået meget bredt, set ud fra indlægsfrekvensen) et fyldestgørende indlæg om disse undere.