torsdag den 12. januar 2012

Jeg tør jo næsten ikke sige det højt...

... men status er faktisk, at den eneste, der har haft sygedage i de 12 dage som 2012 har budt på, er undertegnede. Alle tre piger render rundt og ligner glansbilleder af rødkindede, tykmavede glade puttier (OK Nemesis, nu ved jeg godt, at du hamrer os tilbage til stenalderen, fordi jeg tillod mig at skrive det).

I weekenden var vi faktisk så tilpas overskudsramte, at vi valgte at pakke familieslæden og drage mod ARoS. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været derinde? Inden vi tog afsted, fik Kasper mig til at rode alle vores mapper igennem, for at lede efter et gavekort, han en gang havde fået til museet. Da jeg fandt det var det nærmest printet på papyrus, og udstedelsesåret var 2005. Så altså, mit sidste besøg var lang tid før da.

Anyways. Carportognoia, hævder at Lykken findes på toppen af Aros. Eftersom jeg synes c&n lyder til at være en meget klog dame (undskyld, der fik jeg dig lige til at lyde som en på 55+, hva´?), så måtte jeg jo hellere liiiige se, om det nu også kunne passe.

Jeg kan faktisk ligeså godt stoppe mit indlæg nu, for ja, lykken findes på toppen af ARoS (hvorfor staver de det egentlig sådan? Måske er det bare en uskreven lov, at man staver ord pudsigt i Århus. Som fx Aarhus). Nærmere betegnet det nye regnbuepanorama af Olafur Eliasson. Ja, det ligner lidt, at museet har fået en stor nærmest selvlysende ring på, ala dem som jeg mindes, jeg smykkede mig med, dengang i mine yngre dage, hvor dagene blev tilbragt med at dykke, og nætterne med at hænge ud på thailandske strande og danse halvberuset i vandkanten til Buddha Bar.

Måske er det derfor, jeg har været så draget mod ARoS. For det er ihvertfald ikke fordi jeg er med på kunstmoden. Ved faktisk slet ikke hvem ham Eliasson er, men han kan godt lide lys. Og derfor kan jeg kan godt lide Eliasson. Eller ihvertfald regnbuen. Og det kunne mine unger også. Så vi spænede rundt som hamstre i et hjul og nød de skiftende farver og den skiftende udsigt. Og jeg blev helt forelsket igen. Både i mine børn, som synes, det var et kæmpe hit at kunne løbe rundt højt over tagene - og i byen.

Double Trouble i et sjældent roligt øjeblik. Et af de fire (4!)
tvillingepar jeg spottede på ARoS, mens vi var der. 

I den regnbue glemmer og tilgiver man, at visse dele af Århus nærmest permanent lugter af tis, foderstof og rådden tang - og at Århus i virkeligheden nu er Aarhus - fremskridtets wienerbrød. Men deroppe, højt over tagtoppene med udsigt over havnen, botanisk have og min gamle karré, der var det svært ikke at blive en lille smule nyforelsket i byen.

Jeg er tydeligvis ikke den eneste med en god (stor) røv... 
Resten af museet så vi kun fra trapperne og elevatoren, men det var da også jævnt spændende.

Men er du i Århus og har du tiden til det, så tag forbi. Det er smukt - og jeg kan kun forestille mig, hvor smukt det er, når mørket falder på.

2 kommentarer:

  1. Hæhæh kigger også altid efter MIN karré når jeg ser på Årshun, (altås på kort), den ligger lige ved prismet og den gamle by.

    I Sveskens vugger/børnehave går der i hvertfald også 4-5 sæt tvillinger.

    SvarSlet
  2. http://www.carlascafe.dk/2012/01/norlie-lagersalg-i-arhus.html

    Har du set her?

    SvarSlet

Vil du læse mere?

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...