Da jeg var barn, gik jeg til gymnastik i den lokale
gymnastikforening om vinteren. Det bedste ved det var, når foråret nærmede sig.
For samtidig med at temperaturen steg, gjorde vores forventninger det også.
Foråret var nemlig lig med, at det snart var opvisningstid og en kilde til
nærmest åndeløs spændende var, når årets gymnastikdragt blev afsløret.
Når jeg kigger i familiealbummet, kan jeg godt have lidt
svært ved at forstå, hvorfor vi var helt elektriske ved udsigten til
tætsiddende dragte i pangfarver og striber på kryds og tværs. Men når vi stod
på gangen uden for den gamle gymnastiksal og ventede på at gruppe efter gruppe
i lycra, polyester og spandex skulle spankulerede ind på rad og række til lyden
af tidens børnepophits, så var der næsten ingen større lykke.
Miriam, vores ældste er ikke gammel nok til at gå til
gymnastik selv. Men siden hun var halvandet, har vi haft hende med på et hold
for tumlinge i den lokale gymnastiksal, hvis lugt sender en på øjeblikkelig tur
ned af ”memory lane”. Til at begynde med var det en times tid i weekenden, og senere
blev det i forlængelse af en lang dag i børnehave. Det var ikke altid,
tidspunktet var optimalt. Hun blev hurtigt træt og brugte den sidste halvdel af
tiden på at råbe og skrige og insistere på overhovedet ikke at være til
gymnastik, mens jeg blev forpustet af alverdens krumspring, for at få hende til
at blive glad igen.
I denne sæson er vi begyndt på et hold, hvor den ene
forælder, deltager sammen med barnet. Når det bliver forår, skal vi deltage i
den lokale opvisning. Der er ikke nogen koreografi, i det vi laver, men børnene
er ellevilde fra start til slut. Hende, der har holdet, må føle sig som en
loppecirkusdirektør, når hun forsøger at få forældre og børn til at lytte og
lave forskellige opgaver. Vi griner meget, men jeg tror, det er fordi, at alle voksne
har fortrængt, at vi på et tidspunkt skal marchere i procession ind i den
større gymnastikhal til lyden af nutidens populære børnemusik. Miriam, glæder
sig til gengæld som kun et lille barn kan, og er allerede begyndt at invitere
det meste af familien til dette brag af en… øh… oplevelse.
Jeg må indrømme, at jeg har lidt svært ved at se, hvad vi
skal kunne bidrage med udover børn, der kan nå et toneleje, der ville få flagermus
til at tabe underkæben af beundring. En formildende
omstændighed er dog, at vi ”vist bare” skal have en farvet t-shirt på udover
tøjet. Jeg ville også have været nødt til at finde på en kreativ undskyldning,
hvis planen var, at vi skulle skrue os ned i en glinsende spandexdragt, som jeg
husker, at de fleste mødre gladeligt gjorde dengang i 80erne, hvor jeg trådte
mine gymnastiksko (da Kasper læste den her klumme inden jeg sendte den afsted, sagde han med vantro i stemmen: "Gjorde din mor også det?").
Dragt eller ej, er jeg dog sikker på, at mit moderhjerte vil
svulme, når mit barn står forventningsfuld foran indgangen til gymnastiksalen
og glæder sig til at vise netop det, hun har lært.
Top 3 over aktive
ting, man kan lave med sine børn i weekenderne
1. ”Familietons” hver lørdag og søndag i DGI-Huset i Århus, hvor man kan boltre sig i springhallen.
2. Søndagsræs i Springcenter Århus. Et sandt paradis for hoppe og klatreglade børn i alle aldre.
3. Tag en tur til en af de mange gode strande omkring Aarhus. Vand og sand er sjovt i al slags vejr.
2. Søndagsræs i Springcenter Århus. Et sandt paradis for hoppe og klatreglade børn i alle aldre.
3. Tag en tur til en af de mange gode strande omkring Aarhus. Vand og sand er sjovt i al slags vejr.
"Gjorde din mor også det?" - hvilken guld kommentar! (Og det siger jeg helt uden at have set din mor, men jeg er sikker på, at hun er en meget præsentabel dame, der godt kunne klare en spandexdragt ;))
SvarSletJa, der er ikke noget i vejen med min mor. Tror også mest hans kommentar gik på at han havde svært ved at forestille sig hende springe rundt med en vimpel i hånden og i gymnastiksko. Og kan man overhovedet forestille sig nogen over 20, der springer i sådan en dragt længere - medmindre de er på verdensholdet eller hard core balletfolk? Jeg vil i hvert fald nødigt klemmes i en, har svært ved at tro, den ville gøre noget godt for kejsersnitpølsen eller den flade, nedadstræbende bagdel :)
SvarSletEr der ikke stadig den der event for de gymnastikglade om sommeren... Landslejeren tror jeg det hedder. Lur mig om ikke der kan findes spandex, der :)
SvarSletÅh, ja - det var tider, Rikke. Jeg husker også disse gymnastikopvisninger, hvor sommerfuglene flaksede, og vi var iført de smarte dragter, der var årets udvalgte. I det mindste synes jeg altid, at du havde smart hår til den dragt. Min mor og et krøllejern kunne ikke hamle meget op med mit.
SvarSletTak for et kik down Memory Lane.
Mette F., Solbakken, din lidelsesfælle
Haha Mette, fantastisk. Håret havde jeg helt glemt. Jeg sad troligt mens min mor flettede mit lange garn i "sildebensmønster", som efter et par aktive timer i en varm gymnastisksal var omtrent ligeså nemt at rede ud som et filtret fiskegarn. På billederne kan man nu ikke se at de mor havde kæmpet en brav kamp med det krøllejern :)
SvarSlet