fredag den 20. januar 2012

Krumspring og spandex. Klumme i Århus Stiftstidende


Da jeg var barn, gik jeg til gymnastik i den lokale gymnastikforening om vinteren. Det bedste ved det var, når foråret nærmede sig. For samtidig med at temperaturen steg, gjorde vores forventninger det også. Foråret var nemlig lig med, at det snart var opvisningstid og en kilde til nærmest åndeløs spændende var, når årets gymnastikdragt blev afsløret.

Når jeg kigger i familiealbummet, kan jeg godt have lidt svært ved at forstå, hvorfor vi var helt elektriske ved udsigten til tætsiddende dragte i pangfarver og striber på kryds og tværs. Men når vi stod på gangen uden for den gamle gymnastiksal og ventede på at gruppe efter gruppe i lycra, polyester og spandex skulle spankulerede ind på rad og række til lyden af tidens børnepophits, så var der næsten ingen større lykke.

Miriam, vores ældste er ikke gammel nok til at gå til gymnastik selv. Men siden hun var halvandet, har vi haft hende med på et hold for tumlinge i den lokale gymnastiksal, hvis lugt sender en på øjeblikkelig tur ned af ”memory lane”. Til at begynde med var det en times tid i weekenden, og senere blev det i forlængelse af en lang dag i børnehave. Det var ikke altid, tidspunktet var optimalt. Hun blev hurtigt træt og brugte den sidste halvdel af tiden på at råbe og skrige og insistere på overhovedet ikke at være til gymnastik, mens jeg blev forpustet af alverdens krumspring, for at få hende til at blive glad igen.

I denne sæson er vi begyndt på et hold, hvor den ene forælder, deltager sammen med barnet. Når det bliver forår, skal vi deltage i den lokale opvisning. Der er ikke nogen koreografi, i det vi laver, men børnene er ellevilde fra start til slut. Hende, der har holdet, må føle sig som en loppecirkusdirektør, når hun forsøger at få forældre og børn til at lytte og lave forskellige opgaver. Vi griner meget, men jeg tror, det er fordi, at alle voksne har fortrængt, at vi på et tidspunkt skal marchere i procession ind i den større gymnastikhal til lyden af nutidens populære børnemusik. Miriam, glæder sig til gengæld som kun et lille barn kan, og er allerede begyndt at invitere det meste af familien til dette brag af en… øh…  oplevelse.

Jeg må indrømme, at jeg har lidt svært ved at se, hvad vi skal kunne bidrage med udover børn, der kan nå et toneleje, der ville få flagermus til at tabe underkæben af beundring. En formildende omstændighed er dog, at vi ”vist bare” skal have en farvet t-shirt på udover tøjet. Jeg ville også have været nødt til at finde på en kreativ undskyldning, hvis planen var, at vi skulle skrue os ned i en glinsende spandexdragt, som jeg husker, at de fleste mødre gladeligt gjorde dengang i 80erne, hvor jeg trådte mine gymnastiksko (da Kasper læste den her klumme inden jeg sendte den afsted, sagde han med vantro i stemmen: "Gjorde din mor også det?").

Dragt eller ej, er jeg dog sikker på, at mit moderhjerte vil svulme, når mit barn står forventningsfuld foran indgangen til gymnastiksalen og glæder sig til at vise netop det, hun har lært.

Top 3 over aktive ting, man kan lave med sine børn i weekenderne
1.    ”Familietons” hver lørdag og søndag i DGI-Huset i Århus, hvor man kan boltre sig i springhallen.
2. Søndagsræs i Springcenter Århus. Et sandt paradis for hoppe og klatreglade børn i alle aldre.
3. Tag en tur til en af de mange gode strande omkring Aarhus. Vand og sand er sjovt i al slags vejr.

5 kommentarer:

  1. "Gjorde din mor også det?" - hvilken guld kommentar! (Og det siger jeg helt uden at have set din mor, men jeg er sikker på, at hun er en meget præsentabel dame, der godt kunne klare en spandexdragt ;))

    SvarSlet
  2. Ja, der er ikke noget i vejen med min mor. Tror også mest hans kommentar gik på at han havde svært ved at forestille sig hende springe rundt med en vimpel i hånden og i gymnastiksko. Og kan man overhovedet forestille sig nogen over 20, der springer i sådan en dragt længere - medmindre de er på verdensholdet eller hard core balletfolk? Jeg vil i hvert fald nødigt klemmes i en, har svært ved at tro, den ville gøre noget godt for kejsersnitpølsen eller den flade, nedadstræbende bagdel :)

    SvarSlet
  3. Er der ikke stadig den der event for de gymnastikglade om sommeren... Landslejeren tror jeg det hedder. Lur mig om ikke der kan findes spandex, der :)

    SvarSlet
  4. Åh, ja - det var tider, Rikke. Jeg husker også disse gymnastikopvisninger, hvor sommerfuglene flaksede, og vi var iført de smarte dragter, der var årets udvalgte. I det mindste synes jeg altid, at du havde smart hår til den dragt. Min mor og et krøllejern kunne ikke hamle meget op med mit.

    Tak for et kik down Memory Lane.
    Mette F., Solbakken, din lidelsesfælle

    SvarSlet
  5. Haha Mette, fantastisk. Håret havde jeg helt glemt. Jeg sad troligt mens min mor flettede mit lange garn i "sildebensmønster", som efter et par aktive timer i en varm gymnastisksal var omtrent ligeså nemt at rede ud som et filtret fiskegarn. På billederne kan man nu ikke se at de mor havde kæmpet en brav kamp med det krøllejern :)

    SvarSlet

Vil du læse mere?

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...